Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skoler søger pensionister og gymnasieelever: Lektiecafeer lever ikke op til ambitionerne

Kvaliteten og bemandingen halter på folkeskolens lektiecafeer. Flere skoler søger efter frivillige pensionister og gymnasieelever, der vil tage en tørn som lektiehjælper, da skolerne ikke mener, at der er penge til at ansætte lærere nok. Men det møder kritik.

Conny, som her hjælper Eva, mens Anna ser til i lektiecafeen på Bistrupskolen, er en af de frivillige, som skolen trækker på som følge af manglen på ressourcer til at drive cafeen. Et problem, som flere folkeskoler bakser med i kølvandet på reformen.
Conny, som her hjælper Eva, mens Anna ser til i lektiecafeen på Bistrupskolen, er en af de frivillige, som skolen trækker på som følge af manglen på ressourcer til at drive cafeen. Et problem, som flere folkeskoler bakser med i kølvandet på reformen.

En varulvepige og en fyr med muskuløse overarme, der i en taleboble erklærer sin kærlighed til nachos, skal indgå i 9-årige Fionas superhelte-historie.

Historien er lektier til mandag, og sammen med veninderne Eva, Anna og Liva er Fiona mødt ind i Bistrupskolens lektiecafé. Med ved bordet sidder Conny Møller, der er pensionist og frivillig lektiehjælper, og et stykke derfra er gymnasieeleverne Josefine og Clara, der også er frivillige og i dag hjælper eleverne med at udfolde superheltenes potentiale.

Bistrupskolen i Birkerød begyndte at søge efter frivillige i efteråret, fordi der manglede hænder i lektiecafeen, og skolen er ikke den eneste, der i erkendelse af mangel på lærer- og pædagogkræfter har set sig om efter frivillige lektiehjælpere. Berlingske kender til flere skoler, der bruger, søger efter eller planlægger at bruge frivillige i lektiecafeen på grund af pengemangel.

Men selv om de nye, ekstra hænder medfører, at skolernes elever får hjælp hurtigere, er løsningen ikke optimal, medgiver de skoleledere, Berlingske har været i kontakt med.

»Jeg må indrømme, at den måde, vi har gjort det på, har været ud fra nød. Vi skulle etablere en lektiecafé, og det har vi måttet gøre med de muligheder og ressourcer, vi har haft til rådighed, men det er bestemt ikke det optimale,« siger skoleleder Stieg Eriksen.

Først forsøgte ledelsen at finde frivillige blandt elevernes forældre, men de fleste er travlt beskæftiget med egne job og har ikke mulighed for at komme fast på skolen i dagtimerne. Efterfølgende har skolen spurgt ældre i kommunen, og i sidste uge indledte skolen et samarbejde med Birkerød Gymnasium, som har en international linje, hvor eleverne som led i uddannelsen skal lægge et vist antal timer som frivillige.

»Det optimale ville være, at der var en lærer eller pædagog tilknyttet i al den tid, børnene var i skole. En voksen, som kan sikre, at det ikke bare bliver en pasningsordning eller opbevaring, til mor og far kommer hjem, eller man kan sende dem til tennis. Men vi har været i en situation, hvor vi ikke har haft økonomisk overskud til at få det til at hænge sådan sammen,« siger Stieg Eriksen, men understreger, at skolen og børnene er rigtig glade for det store stykke arbejde, de frivillige lægger i lektiecafeen.

Utilstrækkelige ressourcer i lektiecafeen genkender Hillerød Vest Skolen i Hillerød, der i sidste uge inviterede en gruppe interesserede frivillige på kaffe.

»Vi søger flere hænder, fordi vi mangler dem. Vi har en normering, der hedder en voksen svarende til to klasser, og det rækker ikke, når så mange elever bruger lektiecafeen. Jeg synes bestemt ikke, at det er optimalt at bruge frivillige, men det er det mulige lige nu i forhold til de ressourcer, vi har,« siger skoleleder Hanne Lindegaard, der dog forventer, at det bliver bedre, når lektiecafeen gøres obligatorisk, og skolen derfor får tildelt flere ressourcer. Borgmester i Rudersdal Kommune, Jens Ive, kan ikke genkende, at kommunens skoler har for få lærer- og pædagogressourcer i lektiecafeerne, men synes derudover ikke, at det er et problem at bruge frivillige som lektiehjælpere. Borgmester i Hillerød Dorte Meldgaard forklarer ressourcemanglen med, at der kommer flere elever i kommunens lektiecafeer, end man først beregnede, der ville.

Lektiecafeer er en del af skolereformen, og i dag er det frivilligt om eleverne vil deltage eller ej, mens det fra næste folketingsvalg bliver obligatorisk for eleverne at møde op. Udover at være et sted, hvor eleverne kan få hjælp til lektierne, lægger reformen op til, at lektiecafeerne skal højne elevernes faglige niveau ved at tage udgangspunkt i den enkeltes faglighed og udfordre den. En opgave som kun læreruddannede kan løfte, mener Anders Bondo Christensen, formand i Danmarks Lærerforening.

»Elever får bestemt ikke højnet deres faglighed ved at være sammen med pensionister og gymnasieelever. Eleverne skal have kvalificeret lektiehjælp, og det kan frivillige ikke give. Så kan det da godt ske, at alternativet er endnu ringere, nemlig ingen hænder, men derfor er det ikke svaret på målet, som jo er at udfordre den enkelte elev, så vedkommende bliver så dygtig som overhovedet muligt,« siger Anders Bondo.

Han mener, at brugen af frivillige er endnu et eksempel på, at skolelederne har fået en håbløs opgave.

»Man har ikke taget ansvar for, at skolerne kan lykkes med den opgave, de er blevet givet, så man presser dem ud i sådan nogle nødløsninger. Vi har brug for at få fokus på kvaliteten af det, der sker, ude på skolerne, og politikerne er nødt til at gå ind og se på de ressourcer, skolerne får tildelt,« siger Anders Bondo.

Det er et problem, at skolerne oplever ikke at have ressourcer til at få det fornødne antal uddannede ind i lektiecafeerne, og ligesom Anders Bondo mener Claus Hjortdal heller ikke, at skylden kan skydes på skolelederne.

»Hvis skolen ikke har råd til at ansætte mere uddannet personale, så er der nogle politikere og forvaltningsfolk, der ikke har været deres opgave voksen. Det her gør skoleledere ikke for fornøjelsens skyld, men er ressourcerne så små, at man ikke har råd til hele paletten, er man som skoleleder nødt til at trylle, så det hele hænger sammen,« siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.

Foreningerne Skole og Forældre og Folkeskoleforældre oplever begge, at der på mange af landets skoler er for få faguddannede til for mange elever.

»Det er helt klart noget af det, vi hører allermest om – lektiecafeernes kvalitet og bemandingen af dem. Forældrene oplever ikke, at der er de faglærere, den struktur og den ro, der skal være,« siger Cecilia Lucia Fava fra Folkeskoleforældre, der bakkes op af Mette With Hagensen fra Skole og forældre.

»Der er stadig for få voksne til for mange børn, og ideen med faglig fordybelse bliver slet ikke udfoldet. Det er desværre stadig et fåtal af skolerne, som har et godt tilbud. Der er rigtig meget pasningsordning over det og tanken om, at det også skulle være dér, vi skulle finde de faglige udfordringer til de stærke børn, der er vi ikke, når vi kigger ud over landet. Det er den dimension, der mangler at blive udfordret,« siger Mette With Hagensen.

De Konservative har fra start været kritiske over for lektiecafeerne, og en brug af frivillige, der ikke har et fagligt udgangspunkt for at give lektiehjælp, var ikke målet med reformen.

»Der er jo ikke noget i vejen med, at man engagerer frivillige kræfter, og at vi som samfund gør noget for hinanden, men når brugen skyldes, at lektiecafeerne ellers ikke kan hænge sammen, synes jeg, det er et problem, og medmindre det er dygtige lærere, der har valgt at blive frivillige, fungerer det ikke,« siger Søren Pape (K). Han frygter, at problemet med manglende ressourcer kun bliver større, når lektiecafeerne bliver obligatoriske efter et folketingsvalg, og alle elever pludselig tropper op.

»Tvungne lektiecafeer bliver fuldstændig sort, når der er problemer allerede nu. Det håber jeg virkelig, at man i den store forligskreds vil overveje en gang til for børnenes skyld. Det her er en forsmag på, hvad der venter, og når problemet allerede findes, bliver det meget større,« siger Søren Pape.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) synes, at det er en styrke, at frivillige vil give en hånd med i lektiecafeerne, men hun understreger, at frivillige skal supplere og ikke erstatte lærere, pædagoger og andre fagfolk med relevante kompetencer.

»Det er en styrke, at vi har frivillige, der gerne vil være med til at bidrage ekstra, men det er altså som noget ekstra. Det, der hører til skolens virke, er lærere, pædagoger og andre med relevant, faglige kompetence, og i sidste ende er det kommunernes ansvar at sikre, at der er den fornødne kvalitet i lektiecafeen,« siger ministeren. I modsætning til Søren Pape mener hun ikke, at obligatoriske lektiecafeer vil forstærke behovet for frivillige. Tværtimod vil obligatoriske lektiecafeer betyde, at skolernes uddannede personale er til stede, fordi lektiecafeen i fremtiden må ligge i løbet af skoledagen i stedet for i ydertimerne.

»Det store problem er jo, at de Konservative som de eneste ikke ville have, at lektiecafé og faglig fordybelse kunne organiseres i løbet af skoledagen, og derfor skal det ligge som et frivilligt tilbud i ydertimerne. Det ændrer ikke ved, at der skal være kvalitet, men i det øjeblik, at lektiecafeer og faglig fordybelse kan integreres i løbet af dagen, vil man ikke få samme diskussion, for så er lektiecafeen en del af skoledagen, ligesom det uddannede personale er det,« siger Christine Antorini.

Tilbage på Bistrupskolen er Fiona og veninderne ikke så interesserede i, om lektiecafeen er obligatorisk eller ej. De kommer alligevel hver dag. Til gengæld er de glade for skolens nye brug af frivillige, for det betyder mindre ventetid, når et ord skal staves, eller et minusstykke regnes.

»Det er dejligt, der er kommet frivillige, for så får man mere hjælp. Jeg kan godt mærke, at der er kommet flere voksne, for jeg føler ligesom, at der var meget få, og nu er der mange flere. De er rigtig gode til at hjælpe med vores spørgsmål, eller hvis man mangler ideer til sin historie,« siger Fiona.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.