Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skoler skal lære at sige ordentligt farvel til bortviste elever

Når privatskoler og efterskoler bortviser elever, skal de gøre det ordentligt, fastslår ny vejledning. Eleverne skal høres, og skolen skal løbende have dialog med børn og forældre om problemer.

På Køge Private Realskole har ledelsen indført et system, hvor eleverne får »et klip i kortet«, når de overtræder skolens regler eller lader være med at lave lektier. Efter seks klip i kortet ryger eleverne helt ud af skolen. Det har en stærk præventiv effekt. For otte år siden klippede skolen flere hundrede klip om året. I dag er det kun fire-fem elever om året, der får et klip. Foto: Niels Ahlmann Olesen
På Køge Private Realskole har ledelsen indført et system, hvor eleverne får »et klip i kortet«, når de overtræder skolens regler eller lader være med at lave lektier. Efter seks klip i kortet ryger eleverne helt ud af skolen. Det har en stærk præventiv effekt. For otte år siden klippede skolen flere hundrede klip om året. I dag er det kun fire-fem elever om året, der får et klip. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Når en efterskole, privatskole eller friskole bortviser en elev, kan det kaste både eleven og forældrene ud i en regulær krise. Men det kan faktisk godt gøres ordentligt, så hverken børn eller voksne får alvorlige skrammer på sjælen.

Derfor har Undervisningsministeriet sammen med Danske Skoleelever og de frie skolers foreninger udarbejdet en vejledning med gode råd til skoler, der ikke længere ønsker, at en elev skal gå på skolen. Der er også en vejledning til eleverne om deres rettigheder.

Vejledningerne skal sikre, at skolerne overholder FNs Børnekonvention, der kræver, at børn inddrages og høres i alle forhold, der vedrører dem selv. Det var Folketingets Ombudsmand, der sidste år rettede henvendelse til Undervisningsministeriet om fem konkrete sager, hvor elever ikke var blevet hørt, før de blev bortvist.

Hvert skoleår bortviser en efterskole i gennemsnit tre-fire elever og afbryder dermed det skoleophold, som ellers skulle have været et år fuldt af nye venner, oplevelser og ny indsigt. Eleverne ryger ud i utide, fordi de har overtrådt skolens regler. De kan for eksempel have mobbet andre, stjålet, drukket alkohol, røget, haft sex med andre elever eller taget stoffer.

»Jeg håber, at vi helt vil kunne undgå de få tilfælde, hvor unge og forældre kommer ud af et afbrudt efterskoleophold med store mén. Vejledningerne kan forhåbentlig få skolerne til at tænke sig om en ekstra gang, når de er nødt til at afbryde samarbejdet med en elev. I langt de fleste tilfælde sker det på en ordentlig måde, men vi kender også situationer, hvor man kan undre sig over den måde, samarbejdet bliver afbrudt på. Der er en meget lille gruppe af skoler, som kører forældre og børn helt ud på et sidespor. De få situationer skulle vi gerne undgå,« siger Troels Borring, som er formand for Efterskoleforeningen.

»Noget er gået skævt«

De nye vejledninger skal sikre, at eleven bliver hørt og får lov at give sin udlægning af sagen. Hvis eleven og forældrene bliver inddraget i god tid, kan en bortvisning i nogle tilfælde helt undgås. Hvis elevens forklaring ikke ændrer skolens beslutning, skal bortvisningen foregå på en ordentlig måde.

På de private grundskoler kendes omfanget af bortvisninger ikke, men tidligere opgørelser har vist, at højst én procent af eleverne ufrivilligt må afbryde skolegangen og se sig om efter en ny skole.

Skolernes foreninger har set de fem sager i anonymiseret form, som ligger til grund for Ombudsmandens henvendelse til Undervisningsministeriet. Og det så ikke godt ud, erkender Peter Bendix Pedersen, som er formand for Dansk Friskoleforening.

»Hvis det er sådan, det foregår, er det ikke godt. Mit indtryk er, at der er gået noget skævt med kommunikationen. En skole har måske været lige lovlig hurtig til at sige, at det ikke går længere og har ikke været grundig nok til at få problemet løst. Hvis man er for hurtig, føler børnene, at vi ikke gider dem,« siger Peter Bendix Pedersen.

Han mener, at langt de fleste skoler gør det godt, men at skolerne ikke altid har været gode nok til at afbryde samarbejdet på en sober måde.

»Det er for eksempel så vigtigt, at barnet får sagt ordentligt farvel til klassen. Vi kunne også hjælpe med at finde ny skole og lade barnet fortsætte i skolen, indtil det lykkes – også selv om der går en måned med det,« siger Peter Bendix Pedersen.

De nye vejledninger har ikke til formål at afskaffe bortvisninger. For retten til selv at kunne vælge sine elever og til – i yderste konsekvens – at kunne bortvise elever er nødvendigt for skolernes sammenhold og autoritet, lyder det fra Efterskoleforeningen.

»Dét, at vi kan bortvise, er en nødvendig ramme for efterskolerne. Det er et frivilligt valg at tage på efterskole. Ved at vælge at tage på efterskole har du også besluttet at involvere dig i et fællesskab, der er større end dig selv,« siger Troels Borring.

Ikke vidtrækkende nok

På efterskolerne går der i øjeblikket 28.000 elever. Elever, som er i en alder, hvor der er mange ting, der skal afprøves, og autoriteter, der skal udfordres. Derfor kan bortvisninger ikke undgås, mener Troels Borring.

»Vi har altid haft nogen, vi måtte tage afsked med, og sådan vil det blive ved at være. Vi har desuden en gruppe elever, hvis forældre ikke har været interesserede i at sætte rammer for dem. Den opdragelse, man giver sine børn, springer ud i fuldt flor, når børnene kommer på efterskole,« siger han.

»Men man skal huske, at det er det mest sårbare tidspunkt i børnenes liv. Derfor skal vi ikke sige farvel på en måde, hvor børnene bliver rigtig kede af det længe efter, og som nedbryder forældrenes autoritet. Vi skal sige farvel ordentligt. Og vi skal ikke have så sort-hvide regler, at vi ikke har noget rum at agere i. Nogle gange er det bedste, vi kan gøre, ikke at bortvise dem, men lade dem blive i fællesskabet, hvor de så lærer af at rydde op efter de fejltagelser, de har begået. Det kan give børnene meget værdifulde menneskelige erfaringer,« siger Troels Borring.

Danske Skoleelever har været med til at udarbejde vejledningerne. Men foreningen havde gerne set, at reglerne var mere vidtrækkende og forpligtende:

»Det er et skridt på vejen, men vi er bestemt ikke i mål endnu. Det er frivilligt, om skolerne vil følge vejledningerne, og det kan hurtigt blive til noget, som bare står og samler støv. Det kræver også stort mod fra eleverne. Man skal turde gå hen til skolelederen og sige, at den her bortvisning holder ikke i forhold til børnekonventionen«, siger Miranda Wernay Dagsson,« som er formand for skoleeleverne.

Danske Skoleelever savner også en redegørelse fra de private skoler over omfanget af bortvisninger, hvilke elever der ryger ud samt begrundelserne for at smide dem ud.

Seks klip, så er det ud

Køge Private Realskole har valgt at gøre konsekvenserne af regelbrud meget tydelige for elever og forældre. Privatskolen syd for København indførte for otte år siden et klippekort, hvor eleverne får »et klip i kortet«, når de overtræder skolens regler, flere gange har glemt at lave lektier eller har opført sig ubehøvlet. Har de fået seks klip, så er det ud.

På otte år er det dog kun én enkelt elev, der har måtte forlade skolen, fordi klippekortet var fuldt.

»Hvis man vil gå på skolen, kræver vi for eksempel, at man ikke bruger et sprog, der er socialt nedværdigende for andre. Hvis man kalder en pige for luder eller bruger racistiske bemærkninger, får man straks et klip – uden nogen form for advarsel,« fortæller rektor Knud Erik Behrens.

For at sikre ens og retfærdig behandling er det kun ledelsen, der må »klippe«. Men der bliver ikke klippet meget, for otte år med klippekortet har haft en stærk præventiv effekt på skolen med 720 elever.

»I starten var det meget voldsomt. Det første år tror jeg, at vi klippede et par hundrede gange. Men nu er vi nede på fire-fem klip om året. Det virker,« siger Knud Erik Behrens.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.