Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skoler belastes af unge tvunget i uddannelse

De yngre ledige går fra uddannelse til uddannelse, viser ny rapport. Tre ud af fire har allerede flere afbrudte uddannelser bag sig før de får pålæg. Det belaster skolerne, at de ikke gider at være der og »går til kontanthjælp«, siger eksperter. Politikerne efterlyser større indsats fra kommunerne.

Unge shopper rundt mellem uddannelser og kan derfor blive på SU i lang tid. Kevin Knudsen her havde eksempelvis tre afbrudte uddannelser bag sig, da han i januar indledte grundforløbet som smed på TEC i Ballerup. Han satser imidlertid hårdt på at kunne kalde sig klejnsmed godt fire år.
Unge shopper rundt mellem uddannelser og kan derfor blive på SU i lang tid. Kevin Knudsen her havde eksempelvis tre afbrudte uddannelser bag sig, da han i januar indledte grundforløbet som smed på TEC i Ballerup. Han satser imidlertid hårdt på at kunne kalde sig klejnsmed godt fire år.

»Kommunen har sagt, at jeg skal være her, men jeg gider ikke.«

Jobcentrene sender i disse år tusinder af yngre kontanthjælpsmodtagere ud i uddannelser, som de hverken er motiverede til eller har mulighederne for at gennemføre. De mange unge tvinges i uddannelse af det såkaldte uddannelsespålæg, som er et resultat af den reform af kontanthjælpen, som trådte i kraft for halvandet år siden.

Er man under 30 år og uden en kompetencegivende uddannelse, men vurderes parat til det, så skal man på skolebænken, ellers smækker kassen i.

Men der er en overhængende risiko for, at disse »uddannelsesparate« unge aldrig gennemfører en uddannelse, konkluderer en ny rapport fra den uafhængige tænketank Kraka.

Af de omkring 1.000 ledige på kontanthjælp, som blev truet på pengepungen til at tage en uddannelse i første halvår af 2014, har tre ud af fire allerede en eller flere afbrudte uddannelser bag sig. Hver syvende har fire eller flere afbrudte uddannelser i bagagen.

Stina Vrang Elias, administrerende direktør i uddannelsestænketanken DEA, siger, at resultaterne fra Kraka flugter med DEAs forudsigelser, før reformen trådte i kraft.

»Vi kan se, at for hver gang man falder fra en uddannelse, bliver sandsynligheden for, at man kan gennemføre den næste, mindre,« siger hun og tilføjer:

»Der er noget totalt selvmodsigende i ordet »uddannelsespålæg«. For uddannelse kræver en egen drift. Det kan man ikke piske nogen til,« siger Stina Vrang Elias, som har hørt om masser af eksempler på unge på VUC, som siger, at de »går til kontanthjælp«. De skal bare have et vist antal timer og »sidde den af«.

»Ikke noget værested«

Det samme mærker man på landets erhvervsskoler, hvor man har oplevet en tydelig stigning i antallet af elever med et uddannelsespålæg fra kommunen. Og det er langtfra motiverende for undervisningen.

Mei-Li Carstensen, uddannelseschef på Hotel- og Restaurantskolen i København siger:

»Vi har tydeligt mærket en ændring fra januar 2014, men desværre ikke til det mere positive. Der er alt for mange, som ikke gennemfører, og det er smadderirriterende at arbejde med nogen, der ikke vil det, eller ikke kan det. Eller de har en skjult dagsorden om, at det her bare er et værested. Det slider på systemet,« siger hun og understreger, at skolen er parat til at række hånden ud til alle, der kommer.

»Men vi kan se, at vi får flere ind, som siger: Jeg er blevet bedt om at komme her, men jeg gider faktisk ikke. Og det er dem, der har fået et uddannelsespålæg,« siger hun.

Mei-Li Carstensen havde sidste år en elev, som havde påbegyndt 50 forskellige grundforløb.

Den nye erhvervsskolereform, som træder i kraft til august, sætter en stopper for muligheden for at skifte uddannelse i et væk. Tre grundforløb på maksimalt 20 uger hver, så er det slut.

Reformen af erhvervsskolerne, som samtidig indfører en adgangsbegrænsning, så man skal have mindst karakteren 2 i dansk og matematik for at komme ind, betyder, at det fremover bliver sværere at bruge uddannelsespålægget, påpeger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler. Han bekræfter, at erhvervsskolerne har modtaget flere elever, som mangler motivation, fra kommunen, men fremover er det ikke erhvervsskolernes opgave at løse sociale problemer, er politikerne enige om.

»Vi siger til kommunerne, at de skal sørge for, at dem, de henviser, har mulighederne og evnerne til at gennemføre. Ellers risikerer de at opbruge de muligheder, de har. Kommunerne er nødt til efter sommerferien at tænke grundigt over, hvordan de bruger det her system,« siger han.

Formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau frygter, at mange vil falde helt ud af systemet, når erhvervsskolerne ikke længere i samme omfang kan samle dem op:

»Når vi når et år længere frem, er jeg bekymret for, at der vil være en del, som er sprunget fra eller er blevet smidt ud på grund af for højt fravær. Enten vender de tilbage i kontanthjælpssystemet med endnu et nederlag, hvis de har mulighed for det. Eller også dropper de ud og laver sort arbejde eller andet for at kunne klare sig,« siger hun.

Reformer trækker i hver sin retning

Undersøgelsen fra Kraka viser, at der i løbet af det første halve år var otte-ni procent af dem mellem 25 og 30 år, som har fået deres kontanthjælp kraftigt nedsat, som var kommet i uddannelse eller er blevet selvforsørgende.

Noemi Katznelson, centerleder, forskningsleder og lektor ved Center for Ungdomsforskning, frygter ligeledes, at et stor gruppe unge ikke vil finde sig til rette.

»På grund af erhvervsuddannelesreformen er det blevet vanskeligere at finde uddannelsespladser til denne gruppe. De to reformer risikerer at trække i hver sin retning. Lige nu er det ubesvaret politisk, hvad der skal ske med den gruppe. Og om der er de tilbud, der er behov for. Det bør man forholde sig til politisk,« siger hun.

SFs arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen, er enig:

»Det er et meget stort problem, som der bør tages hånd om. Derfor foreslår vi, at denne gruppe unge skal have en bedre hjælp, et efterværn. Og at der fortsat skal være en kontakt mellem den unge og kommunen, efter at de har påbegyndt en uddannelse. Det er naivt at tro, at man kan gennemføre uddannelse nummer tre eller fire, når man har været igennem så mange tidligere,« siger han.

Venstres arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen, siger, at erhvervsskolereformen stiller flere krav til kommunerne om at hjælpe den unge med at vælge rigtigt.

»Der er meget stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at følge uddannelsespålægget op. Men når man er ung og under 30, så skal man i gang med en uddannelse, og uddannelsespålægget er et godt værktøj, som vi skal holde fast i,« siger Hans Andersen.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.