Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skolen ville ikke give fri, men konfirmanderne trodser ledelsen og holder blå mandag alligevel

Konfirmanderne i Espergærde trodser ledelsen og tager på blå mandag, selv om de ikke har fået fri. Debatten har været ude af proportioner, lyder det fra skolelederen og Socialdemokratiet.

Arkiv: Elever trodser ledelsen - tager til Blå Mandag selv om de ikke har fået fri.
Arkiv: Elever trodser ledelsen - tager til Blå Mandag selv om de ikke har fået fri.

Nogle af konfirmanderne er taget på Strøget i København, mens andre har været i Helsingborg for at holde blå mandag.

Fælles for dem alle er, at de trodser lederen for Espergærde Skoledistrikt Andreas Elkjær beslutning om, at de ikke kunne få fri til at afholde blå mandag.

Det overrasker ikke Elkjær.

»Vi havde forventet, at nogle ville holde fri alligevel. Det er en ny kultur, og den tager tid at indarbejde,« siger han.

Forældrene bakker om elevernes beslutning, siger han.

Der har været massiv debat om skolelederens beslutning om at afskaffe fridagen til blå mandag og den har både været overraskende og ude af proportioner, mener skolelederen.

»Jeg har afskaffet julen, har jeg lige set i Folketinget,« siger han, med henvisning til da Dansk Folkepartis Malene Harpsøe fra talerstolen i Folketinget spurgte: »Bliver det næste julen?«

»Jeg havde selvfølgelig ikke forventet, at beslutningen ville skabe så stor debat. Det er gået i selvsving.«

Vil du på trods af den voldsomme debat og elevernes beslutning om at tage fri alligevel holde fast i din beslutning?

»Ja, det vil jeg da. Men jeg holder jo ikke fast i, at de ikke har blå mandag. Jeg holder fast i, at blå mandag er et socialt arrangement, som forældrene står for, og at der ikke er nogen begrundelse for, at skolen skal være involveret i det. Det er det, der er vores principielle synspunkt: Det her skal vi ikke tage os af - det er et forældrearrangement,« siger Andreas Elkjær.

Hvorfor er den her dag så vigtig for dig principielt?

«Det er den heller ikke. Blå mandag er ikke en helligdag. Det er en kutyme, en tradition. Den stammer fra, at når de unge drenge og piger var konfirmeret, skulle de have en fridag, så de kunne komme til købsstaden og købe fint tøj, så du kunne komme ud og tjene. Så fik de en fridag, fordi forretningerne ikke var åbne, når de havde fridag om søndagen,« siger han.

»Det er et fint arrangement, som jeg ikke har nogle problemer med - det har bare ikke noget med skolen at gøre. Den beslutning kan jeg som skoleleder tage, fordi jeg træffer alle beslutninger om elever på den skole, jeg er leder for.«

Andreas Elkjær fortæller, at han har fået mails i sin indbakke, hvor han bliver beskyldt for at være »bekæmper af kristendommen«.

»Det er blevet udlagt som et korstog. Jeg er ikke ude på at bekæmpe noget som helst. Jeg er ude på at lave en skole. Min opgave er, at eleverne lærer det, de skal. Det er ikke min opgave at give børnene fri til at drikke sig fulde,« siger han.

»De har fri nok. De har 12 ugers fri om året. Det kender jeg mange, der gerne ville have.«

Ifølge Andreas Elkjær er der tale om en klasse fra Grydemoseskolen, der er er taget til Blå Mandag, ligesom to klasser fra Tibberupskolen var væk sidste mandag. Det forventes også, at klasserne på Mørdrupskolen er væk, når de holder Blå Mandag på mandag.

Fra Socialdemokratiet lyder det, at det er skolens ansvar, og noget, man som politiker skal holde sig ud af.

»Det er overkill at stå på Folketingets talerstolen og gøre det til en religiøs krig, som Malene Harpsøe gør. Det er ude af proportioner, og jeg synes, at der er grænser for, hvad man skal som politiker skal blande sig i,« siger 2. viceborgmester i Helsingør Kommune Henrik Møller (S).

Beslutningen om at sløjfe Blå Mandag i skoleregi, er afstedkommet af, at Tibberupskolen fra næste år bliver udskolingsskole for de største elever, og i den forbindelse var det oplagt at se på traditionen om Blå Mandag.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.