Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skolelederne: »Håbløs kamp« at sikre penge til inklusion

Det er meningsløst at holde øje med, om hver en krone følger specialbørn, når de skal inkluderes i folkeskolen, mener skoleledernes formand. Skolerne mangler penge helt generelt, lyder det.

Folkeskolen har ikke brug for mere bureaukrati - den har brug for flere penge.

Sådan lyder det fra skolelederne, efter et flertal af politikere på Christiansborg over for Politiken ellers har tilkendegivet, at de vil holde kommunerne mere i ørene for at sikre, at hver en krone følger med, når børn med særlige behov flyttes fra specialskolerne over i den almene folkeskole.

»Vi ser, at der mangler ressourcer til folkeskolen i rigtig mange kommuner generelt. Nogle skal selvfølgelig gå til en større inkluderende indsats, men der er også penge, der skal gå til andre ting. Vi skal ikke iværksætte et kæmpe bureaukrati for at finde penge til inklusion - vi skal sikre, at der er penge nok til folkeskolen,« siger formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

Inklusion blev gjort til en del af folkeskoleloven i 2012, og målet er, at 96 procent af alle børn skal gå i en almindelig folkeskoleklasse, når året er omme. Det betyder, at 10.000 specialbørn skal flyttes over i den almindelige undervisning, så det ved udgangen af 2015 kun er fire procent af skolebørnene, der går i en specialklasse.

Og selv om pengene skal følge med specialbørnene over i folkeskolen, sker det ikke altid, viste blandt andet en rundspørge blandt 381 skoleledere, som Politiken Research foretog sidste år.

Ifølge Claus Hjortdal ville det dog være skønne spildte kræfter at holde øje med pengene til inklusion hele vejen fra specialskolerne og ud i folkeskolernes klasseværelser:

»Det ville være en håbløs kamp, fordi det bliver så svært at skille pengene ud og se, om de er gået til det ene eller det andet. Skolens budgetter er så kompliceret sat sammen, at det ikke giver nogen mening, at snakke om, at der er nogle børn, der har fået nogle særlige penge, når man inkluderer børnene i ét stort fællesskab. Så lad os se på det store billede i stedet for at forsøge at definere nogle småpenge,« lyder Claus Hjortdals bøn til politikerne.

I rundspørgen fra Politiken Research svarede godt to tredjedele af skolelederne, at de oplevede, at ingen eller kun nogle af de børn med særlige behov, der er blevet inkluderet i de almindelige skoler, har fået de nødvendige midler med.

Og billedet er det stadig det samme, er Claus Hjortdals erfaring.

»Der er for få ressourcer til hele folkeskolens opgave. Hvis man får et barn udefra med nogle særlige behov, bliver det derfor svært at flytte ressourcer til den klasse, barnet skal gå i,« fortæller skolelederformanden, der i stedet mener, at politikere og fagfolk sammen bør evaluere inklusionen.

»Jeg synes, vi skal få lavet nogle analyser af, hvordan det er gået - også på økonomiområdet. Og så tage nogle diskussioner om, hvordan vi kan forbedre økonomien i folkeskolen generelt. For inklusionen er et generelt problem, der handler om alle børn og nogle enkelte elever,« understreger Claus Hjortdal.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.