Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skoleledere skal selv på skolebænken

Socialdemokraterne i København vil tilbyde ledere i folkeskolen en særlig lederuddannelse for at gøre skolen bedre og mere attraktiv. Skolelederne er begejstrede og håber, at at andre kommuner vil gøre det samme.

På Holmegårdsskolen i kigger en konsulent af og til lærerne over skulderen. Flere lærere er interesseret i at få feedback. I Hvidovre har de sat det i system, således at en konsulent er med undervejs i undervisningen. Bagefter giver konsulenten feedback, så læreren kan forbedre sin undervisning. Ved at gøre det på den måde kan skolerne efteruddanne lærerne uden at der skal vikarer til. (Arkivbillede)
På Holmegårdsskolen i kigger en konsulent af og til lærerne over skulderen. Flere lærere er interesseret i at få feedback. I Hvidovre har de sat det i system, således at en konsulent er med undervejs i undervisningen. Bagefter giver konsulenten feedback, så læreren kan forbedre sin undervisning. Ved at gøre det på den måde kan skolerne efteruddanne lærerne uden at der skal vikarer til. (Arkivbillede)

Kommunale skoleledere skal på skolebænken for at blive bedre ledere, så de kan sikre eleverne højere faglighed og samtidig gøre skolerne mere lækre over for forældre, der overvejer privatskoler i stedet for folkeskoler.

Sådan lyder budskabet fra overborgmester Frank Jensen (S) i Københavns Kommune, der med et nyt udspil vil tilbyde skoleledere en to-årig masteruddannelse i skoleledelse. Tilbuddet er primært tænkt til nyansatte skoleledere eller potentielle ledere.

»Skolelederjobbet er et af de vigtigste job i vores samfund, fordi skolen er så afgørende for os alle,« understreger han.

Udspillet kommer ifølge Frank Jensen, efter at der i forbindelse med skolereformen har været »fokus på at give lærerne et løft og de generelle ledelseskompentencer«.

»Vi har siden 2010 brugt seks milliarder kroner på folkeskolen i København. På at styrke indholdet, bygge nyt osv.,« siger han:

»Men vi kan se, at de faglige resultater stadig ikke er gode nok i den københavnske folkeskole. Specielt med de topsprogede halter vi efter resten af landet,« siger han.

Ifølge overborgmesteren ligger de københavske elever stadig under landsgennemsnittet på det, han kalder bundne prøver, til trods for at snittet er steget fra 6,4 til 6,7 fra 2014-2015. På landsplan er snittet på samme tid steget fra 6,7 til 7.

»Så vi indhenter altså ikke landsgennemsnittet, og det skal vi rykke noget hurtigere på. Vi bør kunne komme op på snittet set i lyset af, hvor mange ressourcer vi bruger på skoleområdet,« understreger Frank Jensen:

»Vi får ikke nok for pengene i den københavnske folkeskole. En lederuddannelse kan være med til at styrke fagligheden blandt eleverne.«

Han håber, at en lederuddannelse kan få flere københavnske forældre til at vælge de cirka 70 kommunale skoler til i stedet for fra. I sender cirka 22 procent deres børn i privatskole.

»Når vi styrker fagligheden, kan vi øge tilliden til folkeskolen og på den måde forhåbentlig få flere forældre til helt naturligt at have folkeskolen som det første valg her i København,« siger han.

Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, kalder udspillet fra Frank Jensen »en rigtig god ide«.

Det er der brug for?

»Ja, med både folkeskolereform og arbejdstidaftale for lærere er der blevet ekstremt meget fokus på, at ledere skal kunne håndtere et meget stort spænd mellem forskellige opgaver. Det betyder, at man skal være meget skarp på sit personlige lederskab, evnen til at gennemføre ting og få skabt følgeskab af medarbejdere,« siger han.

Claus Hjortdal håber, at andre kommuner vil lade sig inspirere af udspillet fra Socialdemokraterne i København. Han henviser til, at også Rådet for Børns læring anbefaler en egentlig skolelederuddannelse, ligesom der i forbindelse kommunernes nye økonomiaftale bliver lagt op til, at lederne skal videreuddannes. Som det hedder i aftaleteksten, vil Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen »nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for at understøtte og styrke den fortsatte kompetenceudvikling af skoleledere«. Gruppen skal være færdig med sit arbejde senere i år.

Frank Jensen oplyser, at det vil koste to-fire millioner kroner årligt at uddanne lederne. Han regner med at stille forslag om det til august i forbindelse med budgetforhandlinger og vurderer, at der er den fornødne politiske opbakning, så uddannelsen kan komme i gang fra næste år.

Københavns børne- og ungdomsborgmester, Pia Allerslev (V), er enig i, at der er behov for at uddanne skolelederne.

»Det er noget af det, vi ser på i forvejen. Altså, hvordan kan vi opkvalificere de gode ledere, vi allerede har, og gøre dem bedre rustede til de udfordringer, de står over for i dag,« siger hun:

»Om det skal være er master eller noget andet, de må vi se til. Men det vil være meget godt at investere ekstra i skoleledelse. Det er nødvendigt med god ledelse for at få reformen igennem,« siger hun.

Så V vil se positivt på forslaget i forbindelse med budgetforhandlingerne?

»Ja, helt sikkert,« lyder det fra Pia Allerslev.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.