Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skoleledere: Nu kan vi arbejde videre

Lærernes nye overenskomst er ikke en fyldig aftale, men det er en aftale, og det er det vigtigste.

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.
Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

»Det er meget svært at starte forhandlinger op efter et lovindgreb, så det vigtigste er, at vi har fået en aftale. Nu kan vi arbejde videre,« siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, som dermed tilslutter sig den generelle vurdering af, at det vigtige ved lærernes nye overenskomst ikke er indholdet i den, men selve det, at der nu er en aftale med underskrifter fra begge parter.

»Der er hos mange lærere en bekymring for, om man som fagprofessionel kan stå inde for sin indsats, og der vil stadig være lærere, der er vrede. Dem der råber, råber stadig meget højt. Men der er færre af dem, og de er centreret på nogle få skoler. Det er slet ikke det billede, medierne tegner, og det håber vi jo også at kunne arbejde os ud af,« siger Hjortdal, der har været formand for Skolelederforeningen i syv år og altså senest var skoleleder før lockout og den udskældte Lov409, der »normaliserer« lærernes arbejdstid.

»Jeg har da som leder haft mange lærere, der brokkede sig over at forældrene ringede om aftenen, og jeg ved at mange også er glade over at have fået faste arbejdstider,« siger Hjortdal.

Et af de springende punkter i overenskomsten er hensigterklæringen om at lave lokale arbejdstidsaftaler. Der er allerede nu flere tolkninger af, hvad aftaleteksten egentlig siger.

»Ordene i det afsnit har jo virkelig været vejet på en guldvægt, og der er tale en mulighed for lokale aftaler. Det er ikke en direkte opfordring til at lave dem, og det er ikke noget hverken lærerne eller andre parter har krav på. Men jeg ser det som en klar blødgøring af de meget firkantede tolkninger af Lov409,« siger Hjortdal.

Foruden højere løn til lærerne og hensigtserklæring om lokale aftaler er der kun få konkrete ændringer i overenskomsten. Dog må lærerne nu lægge deres sjette ferieuge på skoledage. Det kunne få flere lærere til at vælge af afholde deres ferie i stedet for at få den udbetalt, som en stor del vælger at gøre i dag.

»Det kan betyde, at ens barn får flere vikartimer, fordi deres lærer er på ferie.  Men der vil også blive frigivet nogle midler til skolerne, hvis færre lærere vælger at få pengene udbetalt og i stedet holder ferie. De midler kan skolerne lokalt måske bruge til at lade de enkelte lærerteam dække for hinanden,« siger Claus Hjortdal.

De nyansatte lærere får et afsnit i overenskomsten. Arbejdslivet på skolerne skal de første to år gøres lidt lettere for en nyudklækket lærer frisk fra seminariet eller med anden baggrund for at undervise.

»Vi skal gøre noget for dem, der kommer ind i faget. Det er en del af det at »tale Folkeskolen op«, som vi nu skal i gang med, at vi også gør noget ved lærerearbejdets image,« siger skolelederformanden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.