Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skoleledere forklarer manglende førstehjælp med travlhed

Mange af landets skoler giver ikke den undervisning i førstehjælp, som de ellers skal ifølge lovgivningen. Nedprioriteringen skyldes, at skolerne skal klare mange andre opgaver.

På Danmarksgades Skole i Esbjerg har man ingen systematisk undervisning i førstehjælp, selv om det i mange år har været et lovkrav.

Og Danmarksgades Skole er ikke alene. 40 procent af de danske skoler underviser ikke i hjertemassage og kunstigt åndedræt, som de skal, skriver tv2.dk.

»Jeg ved godt, at man skal undervise i det, men vi har ikke fået det systematiseret. Det foregår sporadisk. Nogle gange har vi taget en årgang, og så har der været folk udefra, der har undervist i det - andre gange har lærerne selv gjort det,« siger Frank Kofoed Korsbro, der er skoleleder på Danmarksgades Skole.

Han satser på, at skolen går mere systematisk til værks næste skoleår, så eleverne kan få den nødvendige undervisning i førstehjælp.

»Det skal ikke lyde som en undskyldning, men der er så mange nye ting i øjeblikket, som lærerne skal forholde sig til. Men jeg må sige, at det er mit ansvar, og det må jeg tage på min kappe,« siger Frank Kofoed Korsbro.

Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen, forstår godt Frank Kofoed Korsbro og de mange andre skoleledere, der ikke systematisk har sat førstehjælp på skemaet.

»Der er trængsel i forhold til, hvad man forventer, at folkeskolen skal påtage sig af samfundsmæssige opgaver, og jeg kan godt forstå, hvis skolerne engang imellem vælger at prioritere mellem opgaverne,« siger han.

Claus Hjortdal er ikke overrasket over, at så mange skoler ikke overholder reglerne på området.

»Men jeg konstaterer med glæde, at flertallet af skoler underviser i førstehjælp,« siger han med henvisning til, at 60 procent af skolerne følger loven.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.