Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skoleelever skal kunne klage over mobning

Børneorganisationer anbefaler en ny mobbelov, der giver børn ret til at klage over mobning. Syv ud af ti forældre bakker op ifølge Gallup. Før valget foreslog Venstre selv en ny mobbelov.

Ifølge Lars Jytzler var Christians (bagest) problemer opstået, da der var blevet dannet nye klasser på årgangen. 
Ifølge Lars Jytzler var Christians (bagest) problemer opstået, da der var blevet dannet nye klasser på årgangen. 

Børn, der bliver mobbet i skolen, skal kunne klage over deres skole, hvis skolen ikke har gjort nok for at forhindre mobning. Det mener børneorganisationerne Børnerådet, Børns Vilkår og Red Barnet samt organisationen Danske Skoleelever.

De lægger nu pres på undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) for at gennemføre en egentlig mobbelov.

»Det er et problem, at børn i dag ikke har nogen rettigheder eller klagemuligheder, hvis de bliver mobbet, og skolen ikke griber effektivt ind. De må bare finde sig i, at de er blevet mobbet, og så må de løse det selv ved for eksempel at skifte skole. Derfor ser vi gerne, at der i loven kommer til at stå, at børn har ret til en mobbefri skolegang, og at skolerne har pligt til at gribe ind over for mobning,« siger direktør Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår, som mener, at et klageorgan skal have samme beføjelser som Arbejdstilsynet.

»Eleverne skal kunne klage til et klageorgan, hvis skolen ikke griber ind. Klageorganet skal have bemyndigelse til at gribe ind og komme med pålæg på samme måde, som Arbejdstilsynet gør, når det drejer sig om de voksnes arbejdsplads. Men den beskyttelse har børnene ikke i dag,« siger Rasmus Kjeldahl.

I en undersøgelse, som Gallup har foretaget for Berlingske, er 73 procent af forældre til børn i folkeskolen enige eller overvejende enige i, at der skal indføres en egentlig mobbelov, som fastslår, hvem der har ansvaret for at gribe ind mod mobning på en skole.

I 2009 besluttede Folketinget, at alle skoler skal have en antimobbestrategi. På trods af dette viste en undersøgelse fra Red Barnet sidste år, at 36 procent af skolerne ikke har en sådan.

»Man skal stramme kravet til, at der udarbejdes anti-mobbestrategier, og det skal formuleres tydeligere i lovgivningen. I dag er der ikke nogen form for opfølgning eller tilsyn med, om strategierne bliver lavet. Det skal vi have i en mobbelov, og forældre og børn skal kunne klage, hvis det ikke sker,« siger anti-mobbekonsulent Lars Stilling Netteberg fra Red Barnet.

Børnerådets formand, Per Larsen, mener, loven skal forpligte skolerne mere end i dag.

»Tusindvis af børn og unge lider under mobning. Et af problemerne ved, at vi ikke har en lov, er, at børnene ikke har nogen klagemuligheder. Hvis de vil klage over mobning, skal de klage til den skoleleder, som måske ikke har gjort noget ved mobningen,« siger Per Larsen.

I marts 2015 udsendte Venstre det politiske oplæg »Flere unge godt fra start – et liv uden mobning«, hvor partiet foreslog en ny mobbepolitik, der fastlægger ansvar og sanktionsmuligheder i mobbesager. Venstre genfremsatte forslaget i valgkampen op til folketingsvalget i juni 2015, men efter valget har der været stille om sagen.

»Nu må der snart ske noget«

Danske Skoleelever efterspørger handling. »Vi vil holde ministeren op på, at Venstre kom med et udspil om en mobbelov, så nu må der snart ske noget. Det er rigtig vigtigt for os at få den mobbelov. Vores trivsel er altafgørende for vores læring, og det er ikke i orden, hvis udspillet ikke følges op af en lov,« siger formand Silke Fogelbjerg.

Ifølge Berlingskes oplysninger har der været møder i ministeriet om bekæmpelse af mobning, Meldingen fra Undervisningsministeriet i går var, at undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) ikke havde tid til at lade sig interviewe af Berlingske om mobbelov og klageadgang til mobbeofre. Men hun har sendt følgende udtalelse på mail:

»Bare ét enkelt tilfælde af mobning er ét for meget. Derfor har jeg sat et udviklingsarbejde i gang sammen med nogle af de store organisationer, der til dagligt arbejder med at bekæmpe mobning. Her diskuterer vi konkrete forslag og tiltag, og det er tanken, at vi om kort tid inviterer til en bredere dialog med blandt andet nogle af de organisationer du nævner om, hvordan vi i fællesskab kan bekæmpe mobning,« siger Ellen Trane Nørby.

Adjunkt Helle Rabøl Hansen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, der igennem mange år har forsket i mobning, er fortaler for en lovgivning om mobning.

»I Danmark har vi været tilbageholdende med at lovgive klart på feltet, mens man gør det i Sverige og Norge, men jeg vil bestemt anbefale, at vi nu beslutter os for at lovgive om mobning. Lovgivning er en håndsrækning til de krænkede. En krykke at hænge sin ret på. Lovgivning i sig selv er ikke et værn mod mobning, men det indikerer, at her er et felt, der prioriteres højt. Man flytter opgaven fra noget, man kan gøre, til noget, man skal gøre. Jeg foreslår derfor helt konkret, at man i skolens moderlov indfører en paragraf, hvor skolerne forpligtes på at have udviklet handleplaner mod mobning, siger Helle Rabøl Hansen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.