Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skolechef fyret for at ignorere mistanke om sexkrænkelser

Forældre på Stige Skole i Odense forsøgte i en årrække at advare om seksuelle krænkelser, viser undersøgelse.

En tidligere mangeårig skoleleder og nuværende souschef på Stige Skole i Odense er blevet fyret, fordi vedkommende angiveligt ignorerede forældrehenvendelser om mistanke om seksuelle krænkelser. Free/Pressefoto Rigspolitiet/arkiv
En tidligere mangeårig skoleleder og nuværende souschef på Stige Skole i Odense er blevet fyret, fordi vedkommende angiveligt ignorerede forældrehenvendelser om mistanke om seksuelle krænkelser. Free/Pressefoto Rigspolitiet/arkiv

En tidligere mangeårig skoleleder og nuværende souschef på Stige Skole i Odense er blevet indstillet til afskedigelse.

Det sker, efter at en 55-årig tidligere SFO-pædagogmedhjælper på skolen i december blev dømt for gennem en periode på 18 år at have krænket 22 piger.

Det rapporterer DR Nyheder.

Under retssagen kom det frem, at flere forældre havde mistanke til overgrebene. De bad derfor skolens ledelse om at reagere.

Men det skete ikke, og derfor indledte Odense Kommune en undersøgelse af sagen.

Skolechef i Odense Kommune Nikolaj Jørgensen fortæller, at man har fået bekræftet billedet af, at flere forældre over en lang årrække forsøgte at få ledelsen til at tage deres henvendelser om mulige overgreb alvorligt, uden at der tilsyneladende skete noget.

»På den baggrund har jeg konkluderet, at vi ikke længere kan have tillid til den involverede leder, og at vi derfor ophører samarbejdet,« siger Nikolaj Jørgensen til DR Nyheder.

Onsdag aften blev forældrene på skolen orienteret om beslutningen. Nu venter et arbejde med at genoprette lokalsamfundets tillid til skolen.

»Vi er dybt berørte over, at børnene i deres skole har oplevet så alvorlige krænkelser og tillidsbrud,« siger Nikolaj Jørgensen.

Selv om den tidligere skoleleder har haft viden om forældrenes mistanke, vurderer Nikolaj Jørgensen, at den tidligere skoleleder ikke har gjort noget strafbart.

»Jeg har tillid til at Fyns Politi eller anklagemyndigheden ville have undersøgt det nærmere, hvis de havde haft mistanke om, at der er foregået noget strafbart,« siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.