Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skolebørn trives generelt godt

Otte ud af ti elever føler, at de trives godt i skolen, viser ny inklusionsforskning fra SFI. Inkluderede elever trives dog dårligere end deres klassekammerater, men generelt ligger trivslen på et højt niveau, vurderer forskerne.

Størstedelen af eleverne i femte til syvende klasse er glade for at gå i skole. Otte ud af ti elever trives godt generelt og deltager aktivt i både i det sociale og faglige liv i klassen.

Det viser en ny undersøgelse, Det Internationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har lavet blandt 9.000 elever i folkeskolens mellemste klasser som led i forskningsprojektet »Inklusionspanelet«, der sætter fokus på elevernes opfattelse af inklusion.

Det er således første gang, at dem det hele handler om - eleverne selv - er blevet spurgt ind til det ord, der har fyldt meget, siden regeringen for to år siden bragte øget inklusion af elever med særlige behov på dagsordenen.

Eleverne kommer både fra klasser med elever, der får særlig støtte i undervisningen eller er flyttet fra specialundervisning til almindelig folkeskoleundervisning, og fra klasser, hvor der ikke er børn med særlige behov.

Samlet set trives 82 procent af eleverne godt både personligt og socialt i klassen, mens en lige så stor del giver sig selv en af skalaens højeste karakterer, når det kommer til at være flittig til at række hånden op i timerne og byde ind ved gruppearbejde.

De inkluderede elever har det dog sværere end deres klassekammerater. De vurderer både deres sociale og faglige deltagelse i klassen lavere end de øvrige skolebørn, og forskerholdet bag undersøgelsen mener, det kan skyldes, at netop de inkluderede elever har vanskeligheder, som andre elever ikke har.

Forskellene blandt elevgrupperne er dog små, og trivselsniveauet ligger generelt højt for alle skolebørnene. Derfor mener SFI, at der er et stærkt fundament for inklusion af elever med særlige udfordringer.

Undersøgelsen er gennemført inden folkeskolereformen trådte i kraft i august i år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.