Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skole og Forældre: Friskolerne opstår som erstatning

Fri- og privatskolerne har fremgang i antallet af elever, mens det omvendte gør sig gældende i folkeskolerne.

Rundt omkring i landet spirer fri- og privatskolerne frem. Samtidig har der historisk aldrig været så få folkeskoler på landsplan som nu.

Der er flere årsager til, at forældre i stigende grad fravælger at sende deres børn i folkeskolen, lyder det fra Mette With Hagensen, der er formand for foreningen Skole og Forældre.

- På den ene side er det folkeskolen, der fravælger forældrene, idet den lokale skole forsvinder. Det er kommunerne, der lukker en skole, og så laver man en friskole.

- Så vi ser, at mange af friskolerne reelt opstår som erstatning for en kommuneskole, der lukker ude i et lille lokalområde, siger hun.

Hun opfordrer kommunerne til at lytte til sine borgere, når der skal laves strukturændringer, for at se om der er modstand mod det i lokalområdet.

- Så kan vi måske undgå de her friskoler, som opstår i protest mod en strukturændring.

- Vi ser det i kommuner alle muligheder steder lige nu, at forældre trækker i gule veste, laver bannere og protesterer imod kommunalpolitikernes beslutninger.

I løbet af de seneste 15 år er hver fjerde folkeskole lukket. I samme periode er antallet af privat- og friskoler steget med cirka 20 procent.

Det viser nye tal fra Undervisningsministeriets institutionsregister, som tænketanken Mandag Morgen har indsamlet.

En af årsagerne til faldet er, at flere skoler i landdistrikterne er blevet slået sammen til større skoler med flere elever.

Men antallet af elever i folkeskolen er samtidig faldet, mens det omvendte har gjort sig gældende i privat- og friskolerne.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.