Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skatteminister ser ikke Kasi-sag for sig i Højesteret

Jeg ønsker ikke at se sager af den her karakter i det nye skattevæsen, siger skatteministeren efter Kasi-dom.

Arkivfoto. Jeg ønsker ikke at se sager af den her karakter i det nye skattevæsen, siger skatteministeren efter Kasi-dom.
Arkivfoto. Jeg ønsker ikke at se sager af den her karakter i det nye skattevæsen, siger skatteministeren efter Kasi-dom.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har »ikke fantasi til at forestille sig«, at sagen om Kasi-Jespers skattefradrag for sponsorpenge skal prøves ved Højesteret.

Sådan lyder det, efter at Jesper »Kasi« Nielsen og hans familie fredag vandt en sag i Østre Landsret mod Skat efter flere års retligt tovtrækkeri.

Dommen skal dog nærstuderes, før muligheden for at søge Procesbevillingsnævnet om at føre sagen ved Højesteret helt kan udelukkes, forstås på ministerens kommentar.

»Landsrettens har afgjort en sag, der har været lang og udmarvede, særligt for Jesper Nielsen,« siger han.

»Skat fik i 2013 kritik for, at der i sagsbehandlingen er begået væsentlige processuelle fejl og har nu tabt det indholdsmæssige spørgsmål ved landsretten. Det er en gammel sag, der skal afsluttes.«

»Og jeg ønsker ikke at se sager af den her karakter i det nye skattevæsen, som vi er i fuld gang med at bygge,« siger Karsten Lauritzen.

Skat havde rejst »et større millionkrav« mod smykkevirksomheden Kasi ApS og familien, fordi en række sponsorater 2009-2011 af sportshold ikke blev anset for at være fradragsberettiget.

Sagen drejer sig om beskatning af i omegnen af 270 millioner kroner.

Østre Landsret slår fast, at sponsoraterne fra familiens smykkevirksomhed har erhvervsmæssigt formål. Dermed kan de udløse skattefradrag. Skat var nået frem til den modsatte konklusion, og det samme var Landskatteretten.

»Landsretten har givet familien medhold i, at selskabets sponsorater af Brøndby IF og AG Håndbold må anses for erhvervsmæssige og ikke udtryk for maskeret udlodning til familien,« lyder det fra landsretten.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.