Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skatteklager hober sig op ved ny klageinstans

Klagemyndigheden Skatteankestyrelsen blev oprettet for at gøre behandlingen af klagesager mere effektiv. Men styrelsen lever ikke op til målsætningen, og en ny rapport viser, at antallet af klagesager bliver flere og flere.

Danskerne klager som aldrig før over skatten.

På et år er antallet af klagesager, både verserende og afsluttede, steget fra 17.500 til mere end 25.000 sager, skriver Politiken.

Tallene stammer fra den første årsrapport fra den nye klagemyndighed, Skatteankestyrelsen, som blev oprettet 1. januar 2014, hvor Landsskatteretten og vurderingsankenævnenes sekretariater blev lagt sammen.

Med sammenlægningen var målet, at klagebehandlingen skulle effektiviseres, men efter opstarten er Skatteankestyrelsen slet ikke i nærheden af at indfri de mål. Der er simpelthen blevet afgjort og lukket for få klagesager i 2014. Hver sagsbehandler skal optimalt lukke 66 sager om året, men i 2014 lukkede hver sagsbehandler i snit kun 38 sager.

Anette Hummelshøj, som er direktør i styrelsen, erkender ifølge Politiken, at det ikke er godt nok.

»I forhold til den sagsindgang, der har været, har vi ikke formået at afvikle sagerne i den takt, vi havde sat os som mål, det kan og skal blive meget bedre. Men vi er en ny styrelse, der nu har fået rammerne og organisationen så meget på plads, at vi kan koncentrere os om at levere resultater. Derfor er det også min klare forventning, at vi opnår bedre resultater i år,« siger Anette Hummelshøj til Politiken.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.