Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skats sammenbrud efterlader borgere med gæld i kaos

Nedlukningen af Skats skandaleramte EFI-system, der skulle stå for inddrivelse af al gæld til det offentlige, har efterladt borgere med gæld i et kaos. Skyldnerne har svært ved at få oplyst, hvor meget de skylder, og kan ikke få en afdragsordning. Imens løber der renter på gælden. Urimeligt, lyder det på Christiansborg.

Foto: Iris
Foto: Iris

Borgere med gæld til det offentlige rammes nu i stor stil af efterveerne fra sammenbruddet i Skats inddrivelsessystem EFI.

Skyldnere kan ikke længere få faste afdragsordninger med Skat, sagsbehandlingstiden trækker langt ud over det rimelige, og det er stort set umuligt at få tilsendt opgørelser over borgernes skattegæld, fortæller advokater, revisorer og gældsrådgivere.

Og imens inddrivelsen ligger brak, løber der ufortrødent renter på skyldnernes gæld – 8,05 procent årligt.

»Det urimelige er, at det ikke er borgerne, der siger, at de ikke vil betale deres gæld. Det er Skat, der siger, at det kan de ikke. I hvert fald ikke som hidtil. Her synes jeg bestemt godt, at man kan diskutere, om det er rimeligt, at der løber renter på, når sammenbruddet i inddrivelsen skyldes en fejl hos Skat«, siger Nynne-Maria Viborg Holst, der er jurist i rådgivningsvirksomheden Skatte-Juristerne Kbh.

Hos Skat erkender man, at inddrivelsen er en stor udfordring:

»Vi har bragt borgerne i en rigtig træls situation, og vi er meget opmærksomme på, at vi har en forpligtelse til at hjælpe dem, Men det er desværre en kendsgerning, at sagsbehandlingstiden er meget lang, og at der er visse opgaver, vi ganske enkelt ikke kan udføre,« siger underdirektør i Skat, Jørgen Rasmussen.

Borgerne kan blandt andet mærke, at det kan tage lang tid at rekvirere gældsopgørelser, de såkaldte fordringsattester, og der kan også gå lang tid, fra en skyldner indbetaler penge til Skat, til beløbet rent faktisk registreres som afdrag på en gældspost, fortæller han. I lige præcis sidstnævnte situation løber der dog ikke renter på gælden, mens Skat behandler sagen og registrerer betalingen. Men ellers er det reglen, at der løber renter på skyldnernes gæld – uagtet at Skat er skyld i den længere sagsbehandlingstid.

»Totalt urimeligt«

På Christiansborg lyder det nu fra flere partier, at det er urimeligt, at der løber renter på gælden i det nuværende kaos.

»Det er totalt urimeligt, at der løber renter på borgernes gæld, mens de ikke kan få en gældsoversigt eller en afdragsordning,« siger Rune Lund, skatteordfører for Enhedslisten.

Joachim B. Olsen, skatteordfører for Liberal Alliance, supplerer:

»Det er bestemt ikke rimeligt, at der kommer renter på borgernes gæld, så længe at man ikke kan få en oversigt eller et indblik i, hvordan gælden udvikler sig. Det er et retssikkerhedsmæssigt problem,« siger han.

Dennis Flydtkjær, skatteordfører for Dansk Folkeparti, er enig:

»Det er jo ikke en holdbar situation, at folk ikke kan komme til at afdrage på deres gæld, og at der så samtidig løber renter på. Det er naturligt, at der løber renter på din gæld til det offentlige, men det skal være muligt at få en oversigt eller en afdragsordning,« siger Dennis Flydtkjær.

Hos Socialdemokraterne synes man omvendt ikke, at det er urimeligt, at der løber renter på gælden til det offentlige midt i det nuværende kaos.

»Man skal stadig betale sin gæld til det offentlige, selv om den ikke bliver inddrevet automatisk af EFI-systemet længere. Så helt grundlæggende mener jeg sådan set, at det er rimeligt nok. Når det er sagt, så er de nuværende problemer naturligvis ikke holdbare, og det forsøger vi sammen med regeringen af løse,« siger skatteordfører Jeppe Bruus fra Socialdemokraterne.

Berlingske kunne i efteråret fortælle, at EFI inddrev gæld fra borgerne i strid med loven. Blandt andet inddrev IT-systemet gæld, der var forældet, og folks betalingsevne blev beregnet ud fra uaktuelle oplysninger.

Efter råd fra blandt andre Kammeradvokaten lukkede man derfor det milliarddyre EFI-system og sidesystemet DMI. En opgørelse fra Skatteministeriet anslog, at staten i værste fald kunne miste op til 14 mia. kr. Lige siden har inddrivelsen ligget i ruiner, mens sagsbehandlere i Skat forsøger at rydde op i de gamle gældsposter og få overblik over skandalens omfang.

Det har blandt andet betydet, at det offentlige får inddrevet markant mindre gæld end før. Fra over en halv mia. kr. om måneden før EFIs sammenbrud til omkring en femtedel nu.

Svært at få lov til at betale

Og nu har selv de skyldnere, der faktisk ønsker at betale, også svært ved at trænge igennem til Skat. Skatteadvokat Carsten Bo Nielsen fortæller, at det er stort set umuligt at få en detaljeret opgørelse over hans klienters forskellige gældsposter.

»Det er dybt frustrerende for os som rådgivere, at vi ikke kan få de oplysninger, vi har brug for for at kunne hjælpe vores klienter. Og det er problematisk for borgernes retsstilling. Det burde jo bare være sådan, at Skat bare kunne trykke på en knap og sende et kontoudtog,« siger han.

De seneste restancetal fra Skat viser, at danskernes gæld til det offentlige er vokset kraftigt på et år. Den udgør nu 82.676 mio. kr. Blandt andet er inddrivelsesrenterne, som løber på, når folk ikke betaler gælden, vokset med 70 procent. Også de ubetalte regninger til vandselskaberne, DR-licensen, moms og kommunale P-bøder hober sig op.

Politikerne har dog gennem hastelovgivning sikret, at gældsposterne ikke forældes, mens et nyt inddrivelsessystem bygges op fra bunden.

Det har deværre ikke været muligt at få en kommentar fra skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.