Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skats egen vagthund reagerer på skandalesager

Der er behov for, at danskernes retssikkerhed styrkes, og at juraen er på plads, inden den offentlige forvaltning ruller store IT-projekter ud. Det fastslår Skats borger- og retssikkerhedschef, Margrethe Nørgaard. Vi står i en dybt problematisk situation på inddrivelsesområdet, siger hun.

Margrethe Nørgaard har været Skats retssikkerheds­chef siden 2006. I 2013 fik hun udvidet sit område, så hun nærmest har fået en ombudsmandslignende funktion. Hun kalder Skats situation på inddrivelsesområdet for dybt problematisk. Foto: Linda Kastrup
Margrethe Nørgaard har været Skats retssikkerheds­chef siden 2006. I 2013 fik hun udvidet sit område, så hun nærmest har fået en ombudsmandslignende funktion. Hun kalder Skats situation på inddrivelsesområdet for dybt problematisk. Foto: Linda Kastrup

Den danske skatteforvaltning skal blive langt bedre til at sikre, at den grundlæggende jura er på plads, før Skat lancerer IT-systemer, som involverer store dele af befolkningen. Skat bør efterprøve, om skattereglerne overhovedet er egnede til at blive digitale, inden de storstilede IT-projekter rulles ud.

Advarslen og opfordringen kommer fra Skats egen borger- og retssikkerhedschef, Margrethe Nørgaard, efter skandalesager i Skat om blandt andet forkerte ejendoms­vurderinger og ulovlige gældsinddrivelser i Skats IT-system EFI.

»Det er det samme problem, vi ser i sagen om ejendomsskat og sagen om EFI. I begge tilfælde har der været store problemer med IT-systemerne, fordi juraen ikke har været på plads,« siger Margrethe Nørgaard.

»Fremover skal vi sikre, at skattereglerne overhovedet er egnede til at blive digitale. På skatteområdet er der ofte tale om skønsmæssige afgørelser, som er baseret på en række vurderinger. Det kan en maskine have svært ved at håndtere. Så du skal have nogle meget klare regler, før du kan overlade det til et IT-system. Desuden skal vi sikre, at systemet også kan håndtere det persondataretlige og borgernes garantier i forvaltningsloven,« siger Margrethe Nørgaard.

Situationen er »dybt problematisk«

I EFI-sagen er det lige præcis gået galt på disse områder.

IT-systemet, som stod for at indhente gæld til det offentlige, har opkrævet forældet gæld, ligesom danskernes retssikkerhed er blevet overtrådt, eksempelvis fordi personer ikke er blevet partshørt, inden Skat for eksempel gjorde indhug i deres løn.

Margrethe Nørgaard tilføjer, at problematikken også er relevant for den øvrige offentlige forvaltning, som er i fuld gang med at blive digitaliseret. Skats borger- og retssikkerhedschef vil tage initiativ til, at Skats juridiske afdeling fremover bliver tilknyttet store IT-projekter langt tidligere i forløbet.

»Det vil jeg i klare vendinger anbefale Skats ledelse,« siger Margrethe Nørgaard.

Skulle du have gjort det noget før?

»Det kan man altid sige. Jeg troede, at Skats juridiske afdeling var meget tættere på de IT-ansatte. Under alle omstændigheder skal vi sikre, at samarbejdet bliver tættere fremover,« siger Margrethe Nørgaard.

At man i dag har været nødsaget til helt at lukke EFI-systemet i Skat, skyldes blandt andet, at systemet var opbygget alt for komplekst. EFI skulle håndtere for mange forskellige typer gældsposter og for megen skattelovgivning, som Berlingske afdækkede søndag. Den tidligere direktør for Skat Ole Kjær påpegede også, at der har »manglet folk med tilstrækkelig viden om jura og IT.«

Det kuldsejlede IT-system har i sig selv kostet skatteyderne mere end en milliard kroner, mens de fejlagtige og potentielt ulovlige opkrævninger i yderste fald kan ende med at koste staten op mod 14 milliarder kroner.

»Det er naturligvis helt uacceptabelt, at Skat ikke kan dokumentere, at de fordringer, man inddriver, er retsgyldige. Det siger sig selv. Og der er opstået en situation på inddrivelsesområdet, som er dybt problematisk,« siger Margrethe Nørgaard.

Søndag i Berlingske udtrykte de ansatte, som arbejder med at inddrive gæld, frustration og sagde, at man aldrig havde oplevet en lignende situation. Skats medarbejdere på inddrivelsesområdet har i to år forsøgt at vænne sig til EFI-systemet, men skal nu i princippet forsøge at indhente danskernes gæld manuelt. Margrethe Nørgaard har også bemærket, at det er et stort problem for Skats ansatte på inddrivelsesområdet, at IT-systemet ikke er oppe at køre.

»De har det hårdt lige nu,« siger hun.

Kan ikke kontrollere alt

De senere år har Skat været ramt af en stribe skandalesager. Om bøllemetoder, uens behandling af borgerne, fejlagtige ejendomsvurderinger, fup med refusion for milliarder og senest EFI-sagen.

Borger- og retssikkerhedschefen betoner, at langt hovedparten af Skats arbejde trods alt er i orden. At danskerne som udgangspunkt kan regne med, at deres skatteopkrævning forløber korrekt.

»Ser du på helt centrale områder som forskudsopgørelser og årsopgørelser, fungerer det stort set problemfrit,« siger Margrethe Nørgaard.

Men når vi ser på alle skandalerne i Skat de senere år, mener du så, at du som retssikkerhedschef har været god nok til at sikre borgernes retssikkerhed?

»Vi er mindst tre mio. skattesubjekter i Danmark, og der træffes mange millioner skatteafgørelser hvert år. Det er utopisk at tænke sig, at jeg kan være inde over alt. Jeg kan hele tiden være med til at forbedre retssikkerheden for danskerne, men jeg kan ikke garantere den,« siger Margrethe Nørgaard.

Hun arbejder fysisk hos Skat på Østbanegade i København, men fungerer som en uafhængig ombudsmandslignede instans.

Som borger- og retssikkerhedschef kan hun selv indlede omfattende undersøgelser af Skat, ligesom hun også behandler klager fra borgerne, dog ikke om egentlige skatteafgørelser. Med afsæt i sine konklusioner og erfaringer kan hun komme med anbefalinger til Skat.

Margrethe Nørgaard vurderer, at så mange instanser – Kammeradvokaten, Folketingets Ombudsmand, Rigsrevisionen, konsulenthuse og Skatteministeriets Interne Revision – har kulegravet EFI-sagen, at hun ikke kan gøre mere.

»Der er lavet talrige undersøgelser. Alle er enige om, at vi står med et stort problem, og alle er enige om, at det skal løses nu,« siger Margrethe Nørgaard.

Borgerne får ikke samme behandling

På spørgsmålet om, hvornår Margrethe Nørgaard første gang konstaterede, at der var problemer med EFI-systemet, svarer hun:

»Jeg har ikke haft nogen konkret viden. Jeg har fulgt med på Skats intranet om medarbejdere, der gav udtryk for, at der var problemer, og jeg har læst de interne revisionsrapporter. Men jeg har ikke haft adgang til IT-systemet, og jeg ved heller ikke noget om IT-systemet.«

Mere generelt har Margrethe Nørgaard dog i flere år haft kig på inddrivelsesområdet. For landets kommuner forsøger i stor stil at få borgerne til at betale afgifter, inden sagerne bliver overdraget til egentlig inddrivelse hos Skat. Men der er ingen fast procedure for, hvad den enkelte kommune gør.

»Vi ved, at kommunerne prioriterer dette arbejde forskelligt, men vi ved ikke, hvor stor forskellen er, for eksempel hvor mange rykkere hver kommune sender, før sagen ender hos Skat. Ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning er dette et problem. Borgerne skal have samme behandling – uanset hvor de bor,« siger Margrethe Nørgaard.

I løbet af et år modtager hun omtrent 350 borgerhenvendelser, hvor cirka 50 sager bliver behandlet som egentlige klagesager om for eksempel procedure eller sammenstød mellem borgere og skatteansatte. Næsten halvdelen af disse sager ender med, at borger- og retssikkerhedschefen beklager sags­behandlingen.

Margrethe Nørgaard har været Skats retssikkerhedschef siden 2006. I 2013 fik hun udvidet sit område til også at omfatte henvendelser fra borgere. Normalt blander hun sig ikke i den offentlige debat, men mener, at emnet om digitalisering og jura er så vigtigt, at hun gør en undtagelse:

»Vi er nødt til at lære af vores fejl.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.