Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skal Månen være en planet?

Stærke kræfter i international astronomi arbejder på at gøre både Pluto og Jordens måne til vaskeægte planeter. To danske topastronomer er ikke helt enige i fornuften af forslaget.

Skal vi i en snarlig fremtid begynde at kalde Månen for en planet, ganske enkelt fordi den er rund og ikke en stjerne? Her en såkaldt supermåne over den australske storby Brisbane i november 2016.
Skal vi i en snarlig fremtid begynde at kalde Månen for en planet, ganske enkelt fordi den er rund og ikke en stjerne? Her en såkaldt supermåne over den australske storby Brisbane i november 2016.

Efter august 2006 blev alverdens skolebøger skrevet om.

Den Internationale Astronomiske Union (IAU) havde under stor international bevågenhed besluttet at degradere solsystemets dengang niende planet, Pluto, til en dværgplanet. Siden har der kun været otte officielle planeter i solsystemet.

Nu er der imidlertid stærke kræfter i gang for at få IAU til at omgøre den planetariske beslutning.

Lykkes det, vil det ikke bare bringe Pluto tilbage i planetfolden. Det vil i samme hug ophøje snesevis af andre himmellegemer til vaskeægte planeter, herunder en stor del af Saturns og Jupiters måner. For ikke at tale om vores egen store satellit knap 400.000 km borte, Månen.

Bag forslaget står en række førende NASA-forskere, herunder den videnskabelige chef for rumagenturets aktuelle Pluto-mission New Horizons, Alan Stern.

Ifølge forslaget, som de vil præsentere på næste måneds internationale måne- og planetkonference LPSC i Texas, bør jordklodens astronomer beslutte sig for en langt mere simpel planetdefinition end den aktuelt gældende.

En planet bør – med sin mest folkelige formulering – defineres som et rundt himmellegeme, der ikke er en stjerne. Siger de.

Foruden utallige måner og andre runde objekter i solsystemet, herunder dværgplaneterne Ceres og Eris, vil det betyde, at også såkaldte exoplaneter – himmellegemer om andre stjerner end Solen – slet og ret vil være planeter.

Forslaget kan tidligst blive drøftet på generalforsamlingen i IAU i Wien i august næste år. Men skulle det komme til en afstemning der, vil den fremtrædende danske astrofysiker Anja C. Andersen være tilbøjelig til at stemme ja:

»I 2006 lavede man den bedst mulige planetdefinition ud fra det, man vidste dengang. Men siden er antallet af opdagede exoplaneter mindst tidoblet, og vi har fået langt mere viden om, hvor forskellige planeter kan være, så den gældende planetdefinition er forældet, mener jeg.«

Er den definition, der nu er i spil, bedre?

»Ja, for den er meget mere inkluderende, og vi kan stadig putte alle de små ord foran – dværgplanet, småplanet, gasplanet, jordlignende planet og så videre. Men jeg tror ikke, at det er den endelige definition. Om ti år kan vi være endnu klogere, og så laver man måske en ny definition.«

Er det ikke forvirrende at begynde at kalde måner for planeter?

»Tag f.eks. Saturns måne Titan. Den er større end Merkur og på grund af mulighederne for liv mere interessant. Og uden for solsystemet kan der sagtens findes måner, der er større end Jorden.«

Men vil det ikke være mærkværdigt at kalde Jordens egen satellit, Månen, for en planet?

»Det ved jeg ikke. Jeg plejer at kalde den for en klode. Så længe vi ved, hvad vi snakker om, har jeg ikke problemer med det.«

Den internationalt kendte danske astronom Johannes Andersen er ikke ganske enig. Fra 1997 til 2000 var han generaldirektør for IAU, og under den følelsesladede planetafstemning i 2006 var han Danmarks officielle landerepræsentant.

»Mange amerikanere arbejdede ihærdigt for at bevare Plutos planetstatus, for det er den eneste af de oprindelige ni planeter, der er opdaget af en amerikaner (Clyde Tombaugh i 1930,red.). Men det argument har jeg behersket respekt for,« siger han og tilføjer:

»Det haster ikke med at ændre på planetdefinitionen. Næste år opsendes det store rumteleskop James Webb, så lad os lige vente en halv snes år og se, hvad vi kommer til at lære af nyt om solsystemet.«

I 1999, da Johannes Andersen var den internationale astronomis øverste chef, fik han de stærke amerikanske følelser for Pluto at mærke:

»Allerede dengang var der diskussion om Pluto. På en enkelt måned modtog jeg 900 email fra fortvivlede amerikanske skolebørn, som bad mig om ikke at røre ved Plutos status. Men den diskussion fik jeg stoppet ret hurtigt ved at udsende en pressemeddelelse om, at vi ikke på det tidspunkt ønskede at røre ved Plutos status.«

Men uanset hvad en intelligent art på den tredje planet fra Solen måtte beslutte sig for, vil både Månen og Pluto være revnende ligeglade. Må man da stærkt formode.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.