Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skal dit barn have religion eller kristendomskundskab i skolen?

Forligspartierne bag folkeskolereformen har i dag diskuteret, om kristendomskundskab skal gøres obligatorisk for alle skolebørn, efter det har været frivilligt siden 1975.

I over 40 år har elever kunnet blive fritaget for kristendomskundskab i folkeskolen, hvis deres forældre ikke ønsker, at børnene skal lære om Gud og Fanden. Men det skal måske være slut nu.

Det kræver dog, at politikerne bliver enige om, hvorvidt det omstridte fag skal hedde religion eller kristendomskundskab.

Til gengæld er der straks større forbrødring, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt det omstridte værdifag skal gøres obligatorisk. Forligspartierne bag folkeskolereformen vil nemlig fjerne forældrenes hidtidige ret til at give børnene fri fra skole, når der står »kristendomskundskab« på skemaet.

Tirsdag udsendte de Konservative en pressemeddelelse, hvor de slår fast, at alle partier omkring folkeskoleforliget er enige om, at »kristendomskundskab bliver obligatorisk i folkeskolen«. Partiets undervisningsordfører Anders Retz Johansson kalder det i pressemeddelelsen »en meget vigtig politisk sejr for de danske værdier, som vores samfund bygger på«.

Men den udlægning kan de andre forligspartier slet ikke nikke genkendende til, og den konservative pressemeddelelse forårsagde derfor en ukristelig forvirring på Christiansborg.

»Jeg har ingen kommentarer til den sag. Jeg mener ikke, de Konservative har konkluderet korrekt,« lyder det fra Anni Matthiesen (V).

»Det aner jeg intet om,« kommer det fra Jacob Mark (SF). »Vi har drøftet det på mødet i dag, men det er noget, vi forhandler om, og vi har ikke aftalt noget. Jeg tror, de Konservative har været for hurtige på aftrækkeren. Vi har hverken sagt ja eller nej til noget i dag,« siger han.

Heller ikke Annette Lind (S) kunne nikke genkendende til de Konservatives udlægning:

»Vi er i hvert fald ikke kommet til enighed. Jeg er meget, meget forundret over, at de kommer med sådan en pressemeddelelse. Vi diskuterer det hen over efteråret, og vi er ikke kommet til nogen konklusion,« siger hun.

Den konservative undervisningsordfører, Anders Retz Johansson, fastholder dog sin udlægning.

»Der har været møde i forligskredsen, og man er enige om, at det skal være obligatorisk. Jeg ved ikke, hvornår de andre vil melde det ud. Der er noget juridisk, der skal verificeres, men det er holdningen hos forligskredsen, at det skal være obligatorisk,« siger han og tilføjer, at det er de Konservatives »ambition, at vi skal fastholde navnet kristendomskundskab«.

Det er så her, uenigheden opstår.

Annette Lind (S): »Vi synes, det er fint, alle elever har det, hvis vi kalder det religionsundervisning ligesom i gymnasiet«.

Jacob Mark er på samme linje:

»Hvis vi bliver enige om navnet, kan vi godt gå med til at gøre det obligatorisk, for det er sundt at få en indføring i alle religioner. Vi synes, man skal ændre det fra kristendomsundervisning til religionsundervisning. Man skal ikke ændre på fagets indhold. det fungerer meget godt med en overvægt af kristendom og introduktion til andre religioner.«

Lærernes fagblad Folkeskolen beskrev i sommer, at Enhedslisten har stillet spørgsmål til undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) om kristendomskundskab, da regeringen på opfordring fra Dansk Folkeparti meldte ud, man overvejede at gøre faget obligatorisk. Ifølge bladet henleder Enhedslistens Jakob Sølvhøj ministerens opmærksomhed på, at der opstå problemer med menneskerettighederne, hvis faget gøres obligatorisk.

Ellen Trane Nørby skriver i sit svar:

»Regeringen er ved at se på reglerne om fritagelse for kristendomsundervisning i grundskolen. Jeg vil drøfte eventuelle ændringer med folkeskoleforligskredsen. Ændring af reglerne vil naturligvis skulle ske ind for rammerne af Danmarks internationale forpligtelse.«

Ifølge de seneste tal vil det dog kun berøre ganske få børn, hvis faget bliver obligatorisk. En stikprøveundersøgelse på 99 skoler i 2006 viste, at det kun var 1,3 procent af eleverne, der var fritaget for kristendomskundskab. På en enkelt skole var 70 procent af eleverne dog fritaget.

Faget kristendomskundskab har tidligere heddet religion og kristendomsundervisning og har også ændret indhold flere gang. Med folkeskoleloven i 1975 ændrede faget navn fra kristendomsundervisning til kristendomskundskab og blev kundskabsformidlende i stedet for forkyndende. Samtidig indførtes fritagelsesparagraffen, der gav forældre ret til at fritage deres børn fra undervisningen.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.