Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Skal der lig på bordet, før vi får fortovene tilbage?«

Fortovet er til for at beskytte de svage i trafikken. Så hvor meget udeservering kan vi give plads til, spørger Dansk Fodgænger Forbund.

Ikke alle er begejstrede for udeservering.
Ikke alle er begejstrede for udeservering.

Fortovet er beregnet til én ting, og det er til at beskytte de svageste trafikanter. Når det bruges til noget andet, går det ud over sikkerheden hos de svageste trafikanter, det gælder uanset om fortovet bliver brugt til udeservering, cykelparkering eller vareudstilling fra butikkerne. Sådan lyder det fra Mikael le Dous, formand i Dansk Fodgænger Forbund, som lobbyer til fordel for trafikantgruppen, der færdes til fods.

le Dous er skeptisk over for stigningen i antallet af tilladelser til udeservering, som Berlingske skriver om dag.

»Rådhuset vil gerne have turister hertil, og så må de lokale trække sig. Men turisterne skal jo også bruge fortovet til at gå på,«  siger fodgængerformanden, der ikke nødvendigvis mener, at det største problem er reglerne eller antallet af tilladelser.

»Der er også spørgsmålet om reglerne bliver håndhævet? Det er ikke mit indtryk, at reglerne altid bliver overholdt. Hvis en butiksejer eller restauratør kan tjene flere penge ved at brede sig mere på fortovet end de egentlig må, så er det nok endnu mere fristende, hvis risikoen er lav for at kommunen  kommer og giver dem en bøde,« siger le Dous, som tidligere har kaldt til kamp mod cyklisternes dominans i trafikken, både når de cykler på fortovet og når de parkerer cyklen uden for cykelstativerne.

»Udeserveringen lægger sig op af problematikken med cykelparkering. Folk bruger jo den plads, der er til rådighed, indtil der kommer nogen fra kommunen og stikker dem en bøde. I København er der ikke meget plads i de smalle gader i middelalderbyen, så mange af de mindre forretninger er henvist til at bruge det meste af fortovet, hvis de vil udstille varer eller lave udeservering, så fodgængerne må nødvendigvis blive trængte. Og mig bekendt har ingen forsøgt at inddrage os som fodgængerforbund i beslutningen om brugen af fortovene,«  siger han.

»De svage trafikanter, som fortovet er lavet til, er fodgængerne. Det er børnene, de gamle, de handicappede og de svagtseende eller blinde. Der er også mødre med barnevogne, som bliver tvunget ud på kørebanen for at passere en udeservering eller en cykelparkering. Skal der lig på bordet, før nogen gør noget ved det, og vi får fortovene tilbage til fodgængerne?« siger Mikael le Dous.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.