Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skal børn lære næstekærlighed og hjælpsomhed i skolen?

Det bør fremgå af folkeskolens formålsparagraf, hvilke karakteregenskaber vi ønsker, skolen skal fremme hos eleverne, foreslår dannelsesekspert. Det kan fx være egeneskaber som næstekærlighed, hjælpsomhed eller nysgerrighed.

Folkeskolen skal blandt andet lære eleverne at læse, skrive og regne. Men skal det også fremgå af skolens formål, at den skal styrke karakteregenskaber som næstekærlighed, hjælpsomhed og virkelyst? Her arkivfoto fra første skoledag på Sofiendalskolen i Aalborg i 2014.
Folkeskolen skal blandt andet lære eleverne at læse, skrive og regne. Men skal det også fremgå af skolens formål, at den skal styrke karakteregenskaber som næstekærlighed, hjælpsomhed og virkelyst? Her arkivfoto fra første skoledag på Sofiendalskolen i Aalborg i 2014.

Folkeskolen har brug for en ny formålsparagraf. Det burde fremgå af formålsparagraffen, hvilke karakteregenskaber vi mener, skolen skal fremme hos eleverne. Ønsker vi, at skolen skal gøre dem nysgerrige? Og skal den lære børnene at være hjælpsomme?

Udspillet kommer fra rektor Stefan Hermann fra professionshøjskolen Metropol, der sidste år udgav bogen »Hvor står kampen om dannelsen?«.  Det nuværende formålsparagraf for folkeskolen har kun 11 år på bagen, men alligevel mener Stefan Hermann, at man bør overveje, om den trænger til fornyelse.

»Jeg ser umiddelbart gerne, at teknologi og håndværk blev nævnt i formålsparagraffen, og at den er tydeligere om, hvilke karakteregenskaber hos eleverne vi gerne ser. Det kan være karakteregenskaber som nysgerrighed, virketrang, ordentlighed, selvstændighed og hjælpsomhed. Jeg siger ikke, det er nøjagtigt det, der skal stå - jeg er i tvivl - men jeg kunne godt tænke mig, at vi turde være tydeligere. Jeg er meget inspireret af den norske formålsparagraf, hvor næstekærlighed står nævnt. Det, synes jeg, er meget smukt,« siger Stefan Hermann, der netop har lanceret sit forslag på dette års store debatmøde om uddannelse, som i disse dage afholdes på Sorø Akademi, og som i år handler om dannelse.

Bondo: Formålsparagraffen er ikke gennemtænkt

Stefan Hermann er ikke ene om at efterlyse en ny formålsparagraf for folkeskolen. I starten af juli fortalte KLs udviklingsdirektør Arne Eggert på et debatmøde om folkeskolen, at KL vil lægge op til en revision af folkeskolens formålsparagraf.

»Vi vil gerne have en diskussion af folkeskolens formålsparagraf. Vi skal have diskuteret, om for eksempel det håndværksmæssige står tydeligt nok. Vi anerkender vigtigheden af folkeskolens formålsparagraf, men er den med djøfsprog: »tidsvarende i forhold til det kompetencebehov, som samfundet har?«. Hvis vi synes, at den er vigtig, så lad os drøfte, hvordan vi bruger den, og hvilken betydning den har for fagene«, sagde Arne Eggert ifølge fagbladet Folkeskolens referat.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er dog ikke enig i ønsket om et nyt formål for folkeskolen.

»Jeg synes ikke, den nuværende formålsparagraf er voldsomt gennemtænkt, for den er mest udtryk for et politisk kompromis. Men for mig er det ikke så afgørende, at vi får en ny formålsparagraf. Det kræver under alle omstændigheder, at vi først får taget en meget grundig diskussion om, hvad vi vil med skolen,« siger Anders Bondo.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) siger, at hun ikke har nogen planer om at lægge op til et nyt formål for folkeskolen.

»Hvis der skal ske noget, er der i højere grad behov for mere forenkling. Men hver gang vi forandrer, skal vi nøje overveje, om det er kvalificerende i forhold til kerneopgaven,« siger hun.

Hverken demokrati eller ytringsfrihed

Stefan Hermann påpeger, at der i dag er en markant mangel på sammenhæng og uklar arbejdsdeling i formålsbeskrivelserne fra dagtilbud til universiteter. Han foreslår derfor, at regeringen nedsætter en formålskommission, der skal gennemgå alle formålsbeskrivelserne og eventuelt komme med ændringsforslag til dem, hvis det skønnes nødvendigt.

»Formålet er ikke nødvendigvis at lave hele skidtet om, men at sikre en langt større fælles bevidsthed om formålene, så vi kan få en folkelig debat om dem,« siger han til Berlingske.

»Det er overraskende så dårligt, vi kender formålene fra dagtilbud til universiteter. Jeg synes, det er overraskende, hvor dårligt vi kender formålenes historie. Og det er overraskende, hvor dårligt vi kender hinandens uddannelseshistorie på kryds og tværs«, sagde Stefan Hermann på Sorø-mødet.

Han nævner som eksempel, at der i universitetsloven ikke står et ord om demokrati og ytringsfrihed.

»Ønsker vi ikke, at universiteterne skal bidrage til at gøre de studerende til borgere? Det gør vi da - og de bidrager. Men det står der ikke. Vi tror, medborgerskabet fuldendes ved valgretsalderen, men erfaringen viser, at det kan vi næppe regne med,« siger Stefan Hermann til Berlingske.

Men Merete Riisager har ingen planer om at nedsætte en formålskommission.

»En formålsparagraf er et væsentligt skelet og en forankring af, hvad uddannelse skal. Og vi skal ikke i uddannelsesverdenen fortabe os i en metodisk manøvre, som så bliver en løsning på alt. I de senere år har der været en for høj frekvens af den slags greb. Hvis vi laver justeringer, skal vi forholde os til, om de er kvalificerende for kernen,« siger hun.

Tror du ikke, at det kan være fremmende for dannelsen, hvis vi får en diskussion af skolens formål?

»Det hænger selvfølgelig sammen, men jeg har ikke planer om at nedsætte sådan en kommission. Man skal ikke forandre for forandringens skyld,« siger Merete Riisager.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.