Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skæv fordeling af neurologer skaber ulige vilkår for patienter

Ventetiden på landets neurologiske afdelinger varierer alt efter, hvor i landet du bor. Patienter i Vestdanmark venter dobbelt så lang tid på at komme til deres første undersøgelse, som den samme patientgruppe i Østdanmark gør.

Til Arkiv: Aalborg Universitetshospital, Region Nordjylland. Nyt skilt da der er skiftet navn fra Aalborg Sygehus Syd & Nord til det nye navn: Aalborg Universitetshospital
Til Arkiv: Aalborg Universitetshospital, Region Nordjylland. Nyt skilt da der er skiftet navn fra Aalborg Sygehus Syd & Nord til det nye navn: Aalborg Universitetshospital

Hvis du bor vest for Storebælt og henvises til en neurologisk afdeling, skal du forberede dig på at vente dobbelt så lang tid på at komme til første undersøgelse, som den samme patientgruppe øst for Storebælt skal. Således er den gennemsnitlige ventetid for at komme til første undersøgelse vest for Storebælt 16 uger, mens den er 8 uger øst for Storebælt.

De neurologiske afdelinger på de danske sygehuse er så pressede, at det er et problem at opfylde udredningsgarantien på 30 dage, som alle patienter i det danske sundhedssystem har krav på, ligesom behandlingsforløb bærer præg af lange ventetider.

De lange ventetider skyldes en massiv underbemanding på mange af de neurologiske afdelinger i landet. Berlingske kunne i går fortælle, at der på landsplan mangler 90 neurologer. I rundspørgen svarer de neurologiske afdelinger i Vestdanmark, at de mangler 50 speciallæger, mens man i Østdanmark mangler 40 speciallæger.

På Aalborg Universitetshospital er den gennemsnitlige ventetid til første undersøgelse 32 uger, mens den på epilepsiambulatoriet er 12 måneder og på hovedpineambulatoriet 18 måneder. Lige nu står sammenlagt 657 patienter på venteliste til udredning på deres neurologiske ambulatorier. De sidste patienter har tid i slutningen af 2019. Til sammenligning er ventetiden på første undersøgelse hos Rigshospitalets neurologiske afdeling kun 5 uger.

Ledende overlæge på afdelingen i Aalborg, Poul H. Mogensen, fortæller om en presset afdeling.

»Vi er 18 speciallæger, og hvis vi skulle sammenligne med bemandingen i København, skulle vi være 64. Deri ligger svaret på ventetiden. Presset, vi oplever på grund af underbemanding, kommer til udtryk ved, at vi ikke ser patienterne så tit, som vi gerne vil. Der bliver lang ventetid, fordi efterspørgslen efter behandling er meget større, end hvad vi kan klare,« siger Poul H. Mogensen.

”Sundhed for alle” holder ikke

I april 2016 fremlagde Danske Regioner målsætningen og visionen om »Sundhed for alle«, der går ud på, at alle danskere skal have lige adgang til behandling i sundhedssystemet, uanset hvor man bor i landet. Formand for Patientforeningen, Nicolaj Bang, mener dog ikke, at regionerne lever op til den vision.

»Forskellen mellem landsdelene er meget betragtelig. Man kan se på tallene, at princippet om »Sundhed for alle« ikke holder. Der er en skævvridning i forhold til, hvor du bor henne i landet, og det er ikke godt nok, når det går ud over patienterne,« siger han.

Formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman (S), giver dog ikke meget for den kritik.

»Vi kan jo ikke trylle, og det tror jeg heller ikke, Patientforeningen kan. Vi har lavet en aftale regionerne imellem om at fastfryse antallet af speciallægestillinger i Aarhus, Odense og København for at motivere folk til at rykke mere ud i landet, så der kan blive gjort noget ved fordelingsproblematikken,« siger Ulla Astman.

Hun mener også, at det skal gøres mere attraktivt at flytte til yderområderne. På afdelingen i Aalborg har man forsøgt at lokke læger til ved at tildele et årligt rejsebudget på 24.000 kr. til efteruddannelse. »Det er dog svært at tiltrække folk, for afdelingen er jo ikke attraktiv, når den i forvejen er presset,« siger ledende overlæge Poul H. Mogensen.

Flere skal uddannes, men der mangler politisk fokus

Man har manglet neurologer i årtier, lyder det fra formand for Dansk Neurologisk Selskab, Jesper Erdal.

»Vi har i lang tid forsøgt at gøre politikerne opmærksomme på, at der skal uddannes flere neurologer. Vi har sagt til Sundhedsstyrelsen, at der er brug for flere uddannelsesstillinger, men det er ikke blevet efterkommet.«

Formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman, pointerer dog, at det i lang tid har været svært at få udfyldt alle neurologiske uddannelsesstillinger, og at det derfor ikke har været ligetil at uddanne flere. Det tyder dog på fremgang i antallet af unge neurologer, hvilket er glædeligt, fortæller Ulla Astman.

I oktober sidste år bad Sundhedsstyrelsen Dansk Neurologisk Selskab om at give en status på antallet af neurologer på landsplan. I en aktindsigt i høringssvaret, som redaktionen har fået, fremgår det klart, at Dansk Neurologisk Selskab beretter om mangel på neurologer. Sundhedsstyrelsen har ikke reageret på anbefalingen i høringssvaret, fortæller Jesper Erdal.

I et skriftligt svar til redaktionen skriver Sundhedsstyrelsen, at de har lyttet til anbefalingerne fra Dansk Neurologisk Selskabs høringssvar, og at de er opmærksomme på udfordringerne omkring antallet af neurologer her og nu. På trods af det er antallet af uddannelsesstillinger endnu ikke blevet opjusteret.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.