Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sjælden tudse kan sætte en stopper for motorvejsbyggeri

Planer om en tredje Limfjordsforbindelse bør lægges ned på grund af strandtudser, mener forening og SF i Aalborg.

Strandtudsen (Bufo calamita på latin) har bredt sig til en lille ø i Limfjorden, hvor tudsehannerne om aftenen kvækker i kor, som en storm af knirkende bjælder. Problemet er, at en tredje Limfordsforbindelse er planlagt i området - det vil en naturfredningsforening og et byrådsmedlem fra SF nu sætte en stopper for.
Strandtudsen (Bufo calamita på latin) har bredt sig til en lille ø i Limfjorden, hvor tudsehannerne om aftenen kvækker i kor, som en storm af knirkende bjælder. Problemet er, at en tredje Limfordsforbindelse er planlagt i området - det vil en naturfredningsforening og et byrådsmedlem fra SF nu sætte en stopper for.

En lille tudse bør spænde ben for en stor motorvej.

Det mener Foreningen Egholms Venner og SF i Aalborg Byråd, som synes, at en planlagt ny motorvej må føres et andet sted hen end over Limfjordsøen Egholm.

Det skyldes, at der er registreret flere forekomster af den beskyttede art, strandtudsen, de seneste år, end da den seneste miljøvurdering af motorvejen blev foretaget i 2011.

For omkring ti år siden var strandtudserne registreret primært i den nordlige og den centrale del af Egholm, men de senere år har den bredt sig over hele den lille ø i Limfjorden, fortæller Esben Buch, naturvejleder ved Aalborg Kommune.

- Det opdager man, når man sent om aftenen tager færgen hjem i maj og juni; så kvækker strandtudsehannerne i strandengene øst for Kronborgskoven. Det er altså nyt, det er sket inden for de seneste otte-ti år siger han til DR Nordjylland.

At der er registreret strandtudser også på det sydlige og det østlige Egholm er væsentligt for motorvejsmodstanderne. Netop fordi de beskyttede tudser findes lige dér, hvor linjeføringen af en tredje Limfjordsforbindelse skal gå hen over Hasseris Enge og det østlige Egholm.

Men ifølge Ivar Sande, afdelingsleder i Vejdirektoratets afdeling i Nordjylland, så er der ingen modsætning mellem strandtudser og byggeri af en motorvej på det østlige Egholm:

- Det gælder om at udføre et projekt, som ikke påvirker bestanden, siger han og peger på, at man ved andre motorvejsprojekter har lavet faunapassager eller flyttet dyr hen til et andet sted - væk fra byggeprojektet, siger han.

Den plan er SF i Aalborg Byråd dog ikke med på. Ifølge byrådsmedlem Jens Toft-Nielsen (SF) bør strandtudsens voksende udbredelse forhindre en motorvej over Egholm.

- Det er ikke bare en enkelt lille tudse, men en stor population. Det skal tillægges en særlig betydning, mener han.

Efter sommerferien vil SF'eren rejse sagen i Aalborg Kommunes by- og landskabsudvalg og foreslå, at hele øen Egholm bliver gjort til et beskyttet Natura 2000-område og ikke blot den fjerdedel af øen i vest, som er beskyttet i dag.

Henrik Mørch, formand for foreningen Egholms Venner, der flere gange har markeret sig som modstandere af en motorvej ved Egholm, er på samme linje. Ifølge ham er støjen fra en motorvej det største problem for strandtudserne.

- Strandtudsehannerne kalder på hunnerne ved at kvække, og de kan ikke høre hinanden, når der er larm fra en motorvej. Når vi går der til daglig, oplever vi, at de holder mund, når det blæser, eller der kommer en traktor. En motorvej larmer døgnet rundt, så de vil få svært ved at formere sig, mener han.

Der er indgået et politisk forlig mellem et flertal af partier på Christiansborg om en tredje Limfjordsforbindelse, som vedrører en motorvej over Egholm, men der er endnu ikke bevilget penge og vedtaget en anlægslov.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.