Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sjælden opdagelse: Ny sommerfugleart fundet i Danmark

En hidtil ukendt sommerfugleart er blevet opdaget i Danmark. I årtier har man troet, det var et skadedyr.

For første gang siden 2010 har forskere beskrevet en ukendt sommerfugleart fra Danmark. De har givet arten navnet Anarsia innoxiella. Sommerfuglen på billedet er af en anden art, da arkivet ikke ligger inde med billeder af det, man hidtil har troet var et møl. Scanpix/Brian Bergmann
For første gang siden 2010 har forskere beskrevet en ukendt sommerfugleart fra Danmark. De har givet arten navnet Anarsia innoxiella. Sommerfuglen på billedet er af en anden art, da arkivet ikke ligger inde med billeder af det, man hidtil har troet var et møl. Scanpix/Brian Bergmann

Danske forskere har netop opdaget og beskrevet en sommerfugleart, som hidtil har været ukendt for videnskaben. Det skriver videnskab.dk.

Der er tale om en sommerfugl fra familien jordmøl, og forskerne har givet den nye art det latinske navn Anarsia innoxiella.

Forskernes undersøgelser viser, at Anarsia innoxiella ikke kun er almindeligt udbredt i Danmark, men over store dele af Europa.

»Når man forsker ude i den store verden, finder man ofte nye sommerfuglearter, men der går lang tid imellem, at man finder nye arter i Nordeuropa.«

»Derfor er det selvfølgelig rigtig spændende at kunne beskrive en ny sommerfugleart i Danmark,« siger Ole Karsholt, som er forsker emeritus ved Statens Naturhistoriske Museum og står bag den nye opdagelse.

Årsagen til, at den nyopdagede sommerfugleart hidtil har været i stand til at skjule sig for forskerne, er, at den til forveksling ligner sin slægtning ferskenmøllet - på latin Anarsia lineatella.

Ferskenmøllet er kendt som lidt af en ballademager, fordi dens larver kan skabe stor ravage i plantager med ferskner, blommer, mirabeller, mandler og lignende stenfrugter.

I årtier har man troet, at ferskenmøllet levede i Danmark, men det nye studie viser, at danske ferskenmøl slet ikke er ferskenmøl, men en helt anden og hidtil ubeskrevet art.

»Det viser sig, at ferskenmøl ikke lever i Danmark og heller ikke i flere andre nordeuropæiske lande. Det er kun den nye art, som lever her i Norden, mens ferskenmøl lever i de mere sydlige egne,« forklarer Ole Karsholt.

Med andre ord er Anarsia innoxiella igennem årtier blevet uretmæssigt beskyldt for at være skadedyret ferskenmøl, og netop det faktum har inspireret forskerne til artens latinske navn innoxiella betyder nemlig harmløs.

»Den nye art er ganske uskadelig den er slet ikke noget skadedyr ligesom ferskenmøllet,« siger Ole Karsholt.

Opdagelsen af Anarsia innoxiella bygger ifølge Ole Karsholt på årtiers detektivarbejde og undren over 'ferskenmøllets' opførsel i Danmark.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.