Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sjælden billedbog af H.C. Andersen solgt for millionbeløb

En billedbog af H.C. Andersen til en lille pige er blevet solgt for 2,9 millioner kroner til udenlandsk køber.

En billedbog af H.C. Andersen blev tirsdag solgt for 2,9 millioner kroner på en auktion hos auktionshuset Bruun Rasmussen i København. Free/Bruun Rasmussen Kunstauktioner
En billedbog af H.C. Andersen blev tirsdag solgt for 2,9 millioner kroner på en auktion hos auktionshuset Bruun Rasmussen i København. Free/Bruun Rasmussen Kunstauktioner

København. En sjælden billedbog af H.C. Andersen er tirsdag blevet solgt for 2,9 millioner kroner.

Billedbogen blev solgt på en auktion hos auktionshuset Bruun Rasmussen i København og var en fødselsdagsgave fra H.C. Andersen til den lille pige Marie Henrique i forbindelse med pigens treårs fødselsdag.

H.C. Andersen var ven af Henrique-familien.

Den unikke billedbog var vurderet til mellem en og 1,5 millioner kroner, men endte altså med at blive solgt for 2,9 millioner kroner.

Det var en ukendt udenlandsk køber, der endte med at anskaffe sig billedbogen.

Til stor ærgrelse for Torben Grønnegaard Jeppesen, museumschef for Odense Bys Museer.

- Der var sgu nogen, der snød os i sidste øjeblik.

- Vi havde en aggressiv budstrategi, men vi kunne ikke gå højere op i pris, siger han til TV2 Fyn.

Billedbogen er en illustreret rejsebeskrivelse på 184 sider, som han gav til lille Marie Henrique i enten 1868 eller 1869.

Historien handler om den lille Maries rejse ud i verden sammen med sin strikse barnepige Sidse.

Der findes 19 kendte billedbøger af den danske eventyrforfatter.

Men det specielle forhold til Marie Henrique og hendes familie gør, at bogen, der blev solgt tirsdag, er helt speciel.

Det fortæller Lærke Bøgh, leder af afdelingen for bøger, manuskripter og breve hos Bruun Rasmussen.

- Den er fuld af kærlighed til Marie, og det er anderledes i forhold til mange af de andre billedbøger, han har skrevet, siger hun til TV2 Fyn.

- Historien, illustrationerne og måden at bruge sproget på er typisk Andersen. Men særligt hans forhold og inddragelse af sig selv i historien tror jeg gør, at mange vil have fat i den, tilføjer hun.

Bogen til Marie Henrique findes kun i ét originalt eksemplar.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.