Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Singleliv kan have livsfarlige konsekvenser for kræftpatienter

Der er gennemsnitligt op til 24 procent større risiko for at dø af kræft, hvis du er enlig, viser et nyt amerikansk studie. Resultatet tilsvarer danske erfaringer, siger forsker fra Kræftens Bekæmpelse. Løsningen er sygeplejerske på recept, mener flere organisationer.

Det var Torben Alstrup-Nielsens hustru, Hanne, der opdagede modermærket, som havde forandret sig, bag hans øre. Siden har hun været en uundværlig støtte under kræftbehandlingen, og studier fra USA viser nu, at overlevelsen er markant større for kræftpatienter, der har en livsledsager, i forhold til dem, der lever alene. Foto: Bo Amstrup
Det var Torben Alstrup-Nielsens hustru, Hanne, der opdagede modermærket, som havde forandret sig, bag hans øre. Siden har hun været en uundværlig støtte under kræftbehandlingen, og studier fra USA viser nu, at overlevelsen er markant større for kræftpatienter, der har en livsledsager, i forhold til dem, der lever alene. Foto: Bo Amstrup

Det var 74-årige Torben Alstrup-Nielsens kone, Hanne, der opdagede hans modermærkekræft bag øret sidste år, da hun klippede hans hår.

»Jeg anede ikke, at jeg havde et modermærke der, men Hanne kunne se, at det havde forandret sig. Hun insisterede på, at jeg skulle undersøges,« siger han.

Det viste sig at være modermærkekræft, og Torben Alstrup-Nielsen kom straks i behandling, modermærket blev fjernet, og i dag går han til kontrol, så lægerne kan holde øje med, at kræften ikke udvikler sig igen.

Og Torben Alstrup-Nielsen er ikke den eneste, for hvem ægteskab mere eller mindre har reddet livet. Et amerikansk studie, offentliggjort i tidsskriftet »Cancer«, omfattende over 600.000 kræftramte patienter, viser, at der i gennemsnit er op til 24 pct. øget risiko for at dø af kræft, hvis man er single.

Samme resultat, siger seniorforsker Susanne Dalton fra Kræftens Bekæmpelse, gør sig gældende for danskerne.

Her viser tallene, at der er 12 procent færre enlige kræftramte mænd, som er i live fem år efter, at de fik konstateret kræftsygdommen, sammenlignet med de samboende mandlige patienter. Tallet for kvinder er otte procent.

Samboende har mere overskud

Susanne Dalton, der bl.a. har forsket i social ulighed i overlevelse efter en kræftsygdom fortæller, at der er flere årsager til at det forholder sig sådan.

»De samboende har større sansynlighed for at komme til lægen og blive diagnosticeret, fordi partneren f.eks. ser et modermærke på ryggen eller hører en konstant hosten. De er gode til at presse på, så partneren kommer afsted,« siger hun:

»De tager også arbejdsbyrden derhjemme, så patienten har mere overskud, og de er gode til at minde om, hvad lægen har sagt, og hvornår man skal til tjek og så videre. Det er især vigtigt for ældre patienter, som kan lide af flere sygdomme på en gang. De har meget at tænke på,« siger Susanne Dalton.

Det kan Torben Alstrup-Nielsen genkende. Han lider ikke af flere sygdomme, men hans kone har været god til at minde ham om hverdagsting i forbindelse med kræftsygdommen, som at han skal tage en solhat på og ikke være i solen mellem klokken 12 og 16.

»Selv om jeg blev bange, da jeg fik konstateret kræft, har jeg ikke dyrket det. Det, tror jeg, er fordi Hanne har været en støtte. Hun er med til alle undersøgelser, og minder mig om alt det, jeg skal gøre,« siger han:

»Hun er opmærksom på at fortælle mig, når hun læser noget positivt om min sygdom. Det trøster mig, så jeg får mere energi til at kæmpe,« siger han og fortæller, at hustruen især er god til at bevare overblikket over, hvornår han skal til samtaler og minder ham om at tage de rigtige papirer med.

Sygeplejerske på recept

Netop det kan være uoverskuelige opgaver for enlige patienter, der står alene med sygdommen. Det kan betyde, at de glemmer aftaler på sygehuset og ikke møder op, hvilket er til stor gene for hospitalet.

Det har Susanne Dalton løsningen på: En sygeplejerske på recept.

»Enlige kunne få ordineret en kontaktperson i form af eksempelvis en sygeplejerske. En, der kan minde dem om aftaler, og hvor de skal møde op. Og lytte til, hvordan patienten har det,« siger Susanne Dalton, for i USA har forsøg med lignende ordninger været været meget succesrige.

»Det er et komplekst sundhedsvæsen, man som patient kommer ind i. Der er mange ting, man skal forholde sig til. De socialt dårligere stillede patienter falder igennem huller i systemet, og så er der det følelsesmæssige aspekt. Det betyder noget for patienten at følges med en gennem forløbet,« siger hun.

Den idé møder stor opbakning fra både Dansk Sygeplejeråd og kræftlægernes egen forening, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO), der anbefaler en forsøgsordning.

»Det er en meget interessant tanke, for støtte er enormt vigtigt for vores patienter. Man bør lave en forsøgsordning og få konkrete resultater at forholde sig til,« siger formand for DSKO Ulrik Lassen, og hos Dansk Sygeplejeråd mener man, det lyder »fuldstændigt rigtigt«.

»Vi ønsker at stille alle patienter lige i det danske sundhedsvæsen, men for at opnå det, må vi gøre noget mere for de patienter, der i udgangspunktet er stillet dårligere. Enlige er en gruppe, vi aldrig har beskæftiget os meget med, så at målrette en indsats mod dem er en rigtig god idé,« siger formand sygeplejerådets formand, Grete Christensen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Danske Regioner, der skal søsætte denne type initiativer, men formanden for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman (S), skriver i en kommentar til Berlingske, at det overordnede fokus i øjeblikket er at indføre den patientansvarlige læge, som skal sikre koordination mellem f.eks. behandling og genoptræning i kommunen:

»Den patientansvarlige læge vil forhåbentligt også udligne nogle af de forskelle, som gør, at borgerne håndterer sygdom forskelligt. Men vi er naturligvis åbne over for andre tiltag, der kan mindske uligheden i sundhedsvæsenet.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.