Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sigtet advokat har tidligere fået bøder af Advokatnævnet

Advokatrådet roser politiet for at rejse straffesag mod to advokater. Usædvanlig sag, siger formand.

Arkivfoto. Advokatrådet roser politiet for at rejse straffesag mod to advokater. Usædvanlig sag, siger formand.
Arkivfoto. Advokatrådet roser politiet for at rejse straffesag mod to advokater. Usædvanlig sag, siger formand.

Formanden for landets advokater hilser det velkomment, at politiet har indledt en efterforskning mod to forsvarsadvokater.

Reaktionen kommer, efter at Københavns Politi har sigtet de to for embedsmisbrug og for forsøg på bedrageri over for Retten på Frederiksberg.

Peter Fogh er formand for Advokatrådet, og han betegner sagen som meget usædvanlig.

»Advokatnævnet har tidligere slået fast, at det, de har gjort, er groft i strid med god advokatskik. Det er klart, at også Advokatrådet tager afstand fra den optræden. Det er godt, at politiet nu efterforsker sagen, så man kan få en afklaring af, om det også er i strid med straffeloven.«

De to sigtede advokater er fra TVC Advokatfirma, som er et landets største, når det gælder straffesager.

»Vi har noteret os, at der er tale om to advokater fra det samme advokatkontor, som tidligere har uddelt merchandise til varetægtsfængslede klienter, og som vi i Advokatrådet har taget klart afstand fra,« siger Peter Fogh.

Begge de sigtede advokater nægter sig skyldige.

Den ene er Erbil Kaya, der har været forsvarer i en række store straffesager. Han har møderet for Højesteret og er partner i TVC Advokatfirma. Han har beskæftiget sig med straffesager de seneste syv år.

Den anden er Mads Kramme, der de seneste fire år har været forsvarer. Inden da var han anklager i ti år.

Erbil Kaya har flere gange fået bøder af Advokatnævnet. Den seneste sanktion på 60.000 kroner skyldes, at han forsøgte at overtage en anden forsvarers klient.

»Jeg er chokeret over nævnets afgørelse, da den hviler på et faktuelt forkert grundlag, har han udtalt. Han har derfor indbragt sagen for retten for at få den omstødt.«

I en anden sag opsøgte han en varetægtsfængslet mand i arresten, selv om han ikke var beskikket for ham. Dette udløste en bøde på 40.000 kroner.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.