Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sigtelser mod asylbørn femdoblet på et år: »Vi ser en udfordring, som vi ikke tidligere har set i samme omfang«

Nordafrikanske gadebørn bliver i stærkt stigende grad sigtet for kriminalitet, mens de er tilknyttet Center Sandholm som asylansøgere. Der er brug for løsninger, lyder det fra Røde Kors.

Center Sandholms UMI-afdeling har til huse i bygning 22. Her ankommer unge nordafrikanere mellem 16 og 17 år, som i asylsystemet er kategoriseret som "Uledsagede mindreårige med gadeorienteret adfærd". Et værelse, som blev forladt samme nat, bliver gjort klar til de næste beboere.
Center Sandholms UMI-afdeling har til huse i bygning 22. Her ankommer unge nordafrikanere mellem 16 og 17 år, som i asylsystemet er kategoriseret som "Uledsagede mindreårige med gadeorienteret adfærd". Et værelse, som blev forladt samme nat, bliver gjort klar til de næste beboere.

Mindreårige asylansøgere registreret på Center Sandholm bliver i stigende grad sigtet for kriminalitet som f.eks. tyveri, indbrud og besiddelse af euforiserende stoffer.

I perioden januar til november 2016 blev der på landsplan rejst 206 sigtelser mod 15-17-årige personer, der på tidspunktet for sigtelsen var registreret som beboere på asylcentret Center Sandholm ved Allerød.

Det er en markant stigning i forhold til samme perio­de i 2015, hvor antallet af sigtelser var 44, viser en opgørelse fra politiet.

I Berlingske Søndag beskrev ansatte på Center Sandholm, at de havde flere af centrets unge nordafrikanere mistænkt for at begå kriminalitet, bl.a. tyveri og salg af stoffer. Og netop uledsagede børn og unge står for størstedelen af sigtelserne, vurderer Freddy Bech Jensen, vicepolitiinspektør i Nordsjællands Politi.

»Vores vurdering er, at en stor del af de sigtede kommer fra Nordafrika og er unge drenge, der har været vant til at leve på gaden igennem en længere periode. Samtidig er det vores opfattelse, at kriminaliteten i København og Nordsjælland oftest sker i den korte periode, hvor de unge opholder sig på Center Sandholm. Vi ser en udfordring, som vi ikke tidligere har set i samme omfang,« siger Freddy Bech Jensen.

De mulige lovbrud sker i 77 pct. af tilfældene i København og Nordsjællands politikredse, mens de resterende sigtelser omfatter handlinger primært begået i Jylland. Sigtelserne drejer sig altovervejende ikke om grov kriminalitet, men om berigelseskriminalitet, besiddelse af stoffer og uorden på asylcentre som f.eks. indbyrdes slagsmål mellem asyldrengene. Politiet har ikke tal på, hvor mange af sigtelserne der fører til en dom.

Meget mobil gruppe

»Gruppen af uledsagede unge er meget mobile og opholder sig ikke i længere tid i Center Sandholm, men er registreret der. Og derfor forekommer der også sager fra resten af landet. Den store udfordring er, at de unge ofte når at forsvinde, inden der er mulighed for, at der kan ske domfældelse eller gives en bøde,« siger Freddy Bech Jensen.

Berlingske beskrev søndag, hvordan en gruppe nordafrikanske asylansøgere i 16-17 års alderen skaber omfattende udfordringer i det danske asylsystem, der har svært ved at håndtere dem.

Det karakteriserer gruppen, at de unge ofte er traumatiserede, kriminelle og stofmisbrugere. Samtidig lever de et liv, hvor de rejser fra land til land i Europa og i mange tilfælde søger asyl, selv om de ofte ikke er tæt på at kunne få ophold. Ansatte på Center Sandholm fortalte også, hvordan de unge nordafrikanere typisk forlader Allerød om aftenen for at drage til København, ligesom det er blevet bemærket, at de unge ofte vender tilbage til asylcentret stærkt påvirkede af stoffer og nogle gange med fyldte rygsække.

Organisationen Røde Kors driver Center Sandholm, og ifølge organisationens generalsekretær, Anders Ladekarl, understreger det stigende problem med kriminalitet, at gruppen af unge nordafrikanere presser asylsystemet.

»De har haft en hård opvækst, problemer med kriminalitet og har levet på gaden forskellige steder i Europa. Men for langt hovedpartens vedkommende kan de ikke betegnes som flygtninge. Derfor er det ikke et asylproblem, men et europæisk problem med gadebørn. Asylsystemet er ikke stedet at håndtere dem,« fastslår Anders Ladekarl.

Behov for fælles europæisk løsning

Der er behov for en fælles løsning på europæisk plan, der kan sikre et samarbejde med de unges hjemlande om at tage imod de mindreårige og give dem den rette hjælp, mener Anders Ladekarl.

Udlændingestyrelsen har det øverste ansvar for driften af asylcentrene i Danmark og har iværksat en særligt hurtig behandling af gruppens asylsager.

»Det er en gruppe, som er vanskelig at håndtere, når vi skal indkvartere dem. Og jeg forstår på vores europæiske kollegaer, at en række af dem har samme udfordringer. Vi skal hele tiden have fokus på denne gruppe, så vi undgår flest mulige problemer,« lyder det fra Thomas Mortensen, kontorchef i Udlændingestyrelsen.

Regeringen vedtog i efteråret, at ansatte på asylcentre kan gribe fysisk ind over for bl.a. de unge nordafrikanere. Og der er varslet nye regler, hvor dårlig opførsel kan afføde sanktioner som f.eks. inddragelse af lommepenge og tilbageholdelse.

Udgangsforbud på vej

Men Dansk Folkeparti mener, at der skal tages nye løsninger i brug. Partiet vil gøre det muligt for politiet helt at indføre udgangsforbud på landets asylcentre, når der vurderes at være alvorlige problemer med f.eks. kriminalitet blandt beboerne. Det skal gælde for alle beboere på en given afdeling.

Samtidig skal kriminalitet automatisk føre til afslag på asyl og frihedsberøvelser af asylansøgere, indtil de kan sendes hjem, siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF).

»Det er en gruppe af unge asylansøgere, som vi slet ikke har styr på,« siger han.

Socialdemokratiets udlændingeordfører, Dan Jørgensen (S), bakker op om muligheden for udgangsforbud.

»Det er vigtigt, at vi giver asylcentrene de nødvendige redskaber til at opretholde ro og orden. Personalet skal f.eks. have mulighed for anvende magt og indføre udgangsforbud,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udlændingeminister Inger Støjberg (V).

Opdateret mandag den 23. januar 2017 kl. 12:43:

Præcisering: Når det fremgår af artiklen, at det ikke var muligt at få en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, er det ikke et udtryk for, at ministeren ikke ønsker at kommentere sagen. Ministeren gav via sit ministerium fredag udtryk for, at hun gerne ville lade sig interviewe mandag. Interviewet vil snart blive bragt.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.