Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sigtede i Krudttøndesag brugte syv mobiler i fængslet

Omar el-Husseins formodede hjælpere har brugt i alt syv mobiltelefoner, mens de har siddet varetægtsfængslet. Kropsskannere og narkohunde skal sættes ind.

ARKIVFOTO. Omar el-Husseins formodede hjælpere har brugt i alt syv mobiltelefoner, mens de har siddet varetægtsfængslet. Kropsskannere og narkohunde skal sættes ind.
ARKIVFOTO. Omar el-Husseins formodede hjælpere har brugt i alt syv mobiltelefoner, mens de har siddet varetægtsfængslet. Kropsskannere og narkohunde skal sættes ind.

Fire af Omar el-Husseins formodede hjælpere har haft adgang til mobiltelefoner, mens de har været varetægtsfængslet, oplyste justitsminister Søren Pind (V) i en pressemeddelelse.

Kriminalforsorgen og Rigsadvokaten har oplyst, at de fire på forskellige tidspunkter har haft adgang til i alt syv mobiltelefoner.

De fire er sammen med en femte sigtet for at have bistået Omar el-Hussein, da han i februar sidste år angreb kulturhuset Krudttønden og synagogen i Krystalgade.

Søren Pind har nu bedt om en samlet redegørelse for, hvordan kommunikationen og koordineringen mellem de involverede myndigheder er foregået.

- Beskrivelsen af forløbet fremstår på nuværende tidspunkt ufuldstændig og fragmenteret. Jeg har derfor bedt de involverede myndigheder om en samlet redegørelse for forløbet, siger ministeren.

Det er tidligere kommet frem, at én af de sigtede har haft adgang til mobiltelefon i fængslet. Men det er nyt, at yderligere tre også har haft det.

Formand i Fængselsforbundet Kim Østerbye håber, at sagen kan få Kriminalforsorgen og politiet til et tættere samarbejde. For hans medlemmer var ikke orienteret om, at de sigtede skulle håndteres med større agtpågivenhed.

De blev derfor behandlet ligesom "indbrudstyve og andre fængslede".

Ministeren foreslår, at Kriminalforsorgen skal anvende narkohunde til at opsnuse telefonerne.

Derudover skal der i højere grad benyttes kropsskannere, som man kender det fra lufthavne. De skal bruges i flere af Kriminalforsorgens lukkede institutioner, lyder det.

Og det lyder fornuftigt, mener Fængselsforbundet.

- Det er helt på linje med det, vi har forestillet os. Vi har længe efterspurgt flere initiativer, så det giver god mening, siger Kim Østerbye.

Selv om sagen er alvorlig, er det ikke usædvanligt, at dømte og varetægtsfængslede får smuglet mobiltelefoner ind i fængsler og arresthuse.

Ifølge justitsministeriet bliver der hver år fundet 1500-2000 telefoner i fængsler og arresthuse.

Omar el-Hussein dræbte to personer og mistede selv livet i en skudregn med Politiets Aktionsstyrke.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.