Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sigøjnere overfalder og røver 89-årig kvinde i hendes have

Et par forsøgte at sælge falsk guld til en ældre dame, da de pludselig overfaldt hende og stjal hendes kæde.

Den 89-årige dame er ikke kommet fysisk til skade, men er selvfølgelig chokeret, oplyser politiet (arkivfoto). Free/Politi.dk
Den 89-årige dame er ikke kommet fysisk til skade, men er selvfølgelig chokeret, oplyser politiet (arkivfoto). Free/Politi.dk

Give. Sydøstjyllands Politi leder efter en mand og en kvinde, som ifølge politiet beskrives som "udenlandske sigøjnere".

De er eftersøgt i forbindelse med et groft røveri mod en ældre dame fra Give ved Vejle.

Det fortæller vagtchef Mikkel Ross natten til fredag.

Politiet modtog anmeldelsen om røveriet på Agerbølvej i Give torsdag klokken 16.32.

- Der er tale om en 89-årig kvinde, som står i sin forhave, da hun bliver kontaktet af to udenlandske sigøjnere eller romaer, som spørger om vej til hospitalet.

- De viser hende en guldkæde, som de vil sælge til hende, men hun er ikke interesseret, siger vagtchefen.

Herefter tager manden pludselig fat i den ældre dame og holder fast om hende, mens kvinden hiver hendes halskæde af.

Den ældre dame bliver skubbet omkuld, hvorefter parret flygter fra stedet i en ældre, flødefarvet personbil. Muligvis en Mercedes.

Manden og kvinden talte engelsk til den 89-årige og beskrives som værende mellem 25 og 40 år og af østeuropæisk udseende. Kvinden var iført en blå og blomstret kjole.

- Senere finder vi en ring og en kæde af falsk guld, altså poleret messing, i nærheden. Det kunne tyde på, at de her folk kører rundt og forsøger at sælge de her falske smykker, siger vagtchefen.

- Derfor hører vi selvfølgelig gerne fra vidner, som måtte have set eller bemærket noget, tilføjer han.

Den 89-årige dame er ikke kommet fysisk til skade, men er selvfølgelig chokeret, oplyser politiet.

- Vi synes jo, at det er helt utilstedeligt, at man gør sådan noget mod en gammel dame, siger vagtchefen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.