Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

SF om ny hvidvasksag: Et eksempel på uansvarlig bankdrift

Regimet i Aserbajdsjan har sendt milliarder gennem Danske Bank. Sagen stinker, siger SF-ordfører.

Danske Banks hvidvaskning af milliarder af kroner fra Aserbajdsjan er en »stinkende sag« ifølge SFs erhvervs- og finansordfører Lisbeth Bech Poulsen.
Danske Banks hvidvaskning af milliarder af kroner fra Aserbajdsjan er en »stinkende sag« ifølge SFs erhvervs- og finansordfører Lisbeth Bech Poulsen.

Danske Bank har på ingen måde handlet ansvarligt og burde have indset, at der var noget råddent i gære.

Sådan siger SF's finans- og erhvervsordfører, Lisbeth Bech Poulsen, i en skriftelig kommentar, efter at et omfattende læk af data til Berlingske har vist, at regimet i Aserbajdsjan har sendt milliarder gennem Danske Bank.

Pengene er blandt andet gået til magtfulde politikere, højtstående embedsmænd og indflydelsesrige mediefolk verden over, der samtidig offentligt har forsvaret regimet.

- Hele sagen stinker og er et åbenlyst eksempel på at en tilfældig person agerer stråmand. Og her er der endda angiveligt tale om korruption, hvilket kun gør sagen endnu værre, siger Lisbeth Bech Poulsen.

Det materiale, som Berlingske er kommet i besiddelse af, omfatter blandt andet detaljerede kontooplysninger og kontoudtog.

De viser tusindvis af transaktioner fra 2012 til 2014 gennem Danske Bank fra fire selskaber med tætte forbindelser til regimet i Aserbajdsjan.

- Den her sag er endnu et eksempel på uansvarlig bankdrift og endda fra en bank der i den grad blev reddet af de danske skatteydere under finanskrisen, siger SF-ordføreren.

Politikerne har allerede taget initiativer, som skal bekæmpe hvidvask.

Tilbage i juni blev der indgået en aftale, som blandt andet betyder, at strafferammen for hæleri er hævet fra seks år til otte års fængsel.

Bødesanktioner er også blevet hævet, mens Finanstilsynet har fået mulighed for at inddrage tilladelsen til at drive finansiel virksomhed, hvis der sker grove overtrædelser af loven om hvidvask.

Lisbeth Bech Poulsen mener dog, at der igen er grundlag for at se på lovgivningen, og hun kalder derfor Erhvervs- og Vækstminister Brian Mikkelsen (K) i samråd.

- Der er heldigvis kommet nogle forbedringer de seneste år, men de er kommet, fordi vi har haft sager, hvor whistleblowere har hjulpet offentligheden med at få kendskab, siger hun.

- Så her bør vi helt konkret sætte ind for at hjælpe whistleblowere med bedre beskyttelse.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.