Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Senioranklager i Tibet-sag overså kontroversiel ordre: »Den var ikke relevant for sagen«

Københavns Politis senioranklager havde allerede i 2013 et af Tibet-sagens helt centrale dokumenter, den såkaldte operationsbefaling, mellem sine fingre. Der skulle dog angiveligt gå flere år, før han fandt anledning til at nærlæse dokumentet.

Løgne, usandheder og anklager om mørklægning.

Forløbet omkring den såkaldte Tibet-sag har gennem flere år været omgæret af stor mystik. Torsdag eftermiddag var forhåbningen dog, at offentligheden kunne komme ét skridt nærmere afdækningen af, hvorfor både folketingspolitikere og domstol gennem flere år blev fejlinformeret om politiets ageren under et kinesisk statsbesøg i 2012.

Her indfandt senioranklager hos Københavns Politi Klaus Pedersen sig i en noget uvant rolle som vidne i Tibet-kommissionens varme forhørsstol.

Det var ham, der dels var ansvarlig for at fodre Justitsministeriet oplysninger, når der blev stillet spørgsmål om Københavns Politis arbejde i Folketinget. Og det var ham, der fungerede som politiets forsvarer, da seks forulempede demonstranter i 2013 rejste en sag mod Københavns Politi.

Det var i den i forbindelse, at Klaus Pedersen i foråret 2013 kom i besiddelse af et af Tibet-kommissionens altafgørende dokumenter. En ordrebefaling, der gav et hidtil ukendt praj om, at Københavns Politi rent faktisk havde afgivet en ordre om at skærme for demonstranter under det kinesiske statsbesøg i 2012.

Der skulle dog gå flere år, før offentligheden blev bekendt med ordrens eksistens. Og det skyldtes blandt andet – ifølge Klaus Pedersen selv – at han aldrig fandt anledning til at nærlæse dokumentet.

»Jeg er rigtig ærgerlig over, at jeg ikke på det tidspunkt læste operationsbefalingen detaljeret igennem,« lød det fra Klaus Pedersen, da han overfor Tibetkommissionen forklarede, hvorfor han i første omgang ikke reagerede på ordlyden i den omstridte ordrebefaling. En operationsbefaling, hvori det fremgik, at eventuelle demonstanter ikke skulle kunne ses fra den kinesiske kortege.

»Hvis jeg havde læst den bemærkning i operationsbefalingen, ville jeg selvfølgelig have reageret på det i forhold til de folketingsspørgsmål, der var besvaret,« sagde senioranklageren.

Tilbageholdt omstridt ordre
Klaus Pedersen fandt dog alligevel anledning til i sommeren 2013 – forud for retssagen i Købehavns byret – at fremsende den for offentligheden ukendte operationsbefaling til flere af sine kolleger i Københavns Politi.

»Det bemærkes, at notitser og mails er sendt til advokaten og retten, hvorimod operationsbefalingen, som er udfærdiget »til tjeneste brug« ikke er sendt til advokaten eller retten,« skrev Klaus Pedersen.

En pointe, som kommissionens udspørger, Jakob Lund Poulsen, fandt det nødvendigt at bore yderligere i. Han ville gerne vide, hvorfor i alverden advokat Claus Bonnez, der skulle repræsentere demonstranterne i byretten, ikke også fik fremsendt operationsbefalingen.

Forinden havde Claus Bonnez eksplicit efterspurgt relevant materiale om sagen, herunder »taktiske befalinger, hændelsesforløb mv.«.

»Min vurdering var, at den ikke var relevant for sagen, der kørte, og derfor skulle den ikke sendes til sagsøger,« forklarede Klaus Pedersen.

Men den køber advokat Claus Bonnez dog ikke, da Berlingske kort efter torsdagens forhør fanger ham over telefonen. Operationsbefalingen har nemlig sidenhen vist sig at være det altafgørende dokument, som tydeliggør, at politiet ikke handlede i overensstemmelse med loven under Hu Jintaos besøg i 2012, siger han. 

»Det ville have fået ufatteligt stor betydning for det efterfølgende sagsforløb, hvis Klaus Pedersen ikke havde holdt dokumentet tilbage i 2013,« siger Claus Bonnez.

»Hvis jeg havde haft operationsbefalingen dengang, ville vores sag have fået en helt anden vægt. Så havde vi kunnet dokumentere, at den eneste grund til, at de seks demonstranter blev tilbageholdt og frihedsberøvet var, at de ikke skulle ses af den kinesiske præsident. Og det er jo en fuldstændig usaglig begrundelse for at tilbageholde nogle demonstranter,« siger Claus Bonnez, der samtidig hæfter sig ved at offentligheden er blevet holdt unødigt hen i det uvisse.

»Vi var virkelig, virkelig målløse«

Ifølge Klaus Pedersen selv var det ikke før sommeren 2015, at han blev opmærksom på det faktiske indhold af operationsbefalingen. På det tidspunkt havde Københavns Politi gennem tre år hævdet – overfor både folketingspolitikere og byretten i København – at der ikke eksisterede nogen ordrer om at tilbageholde, skærme for eller fratage demonstranter deres tibetanske flag under det kinesiske statsbesøg.

En påstand, der sidenhen er blevet afkræftet ad flere omgange.

»Vi var virkelig, virkelig målløse, da vi fandt den (ordren om at skærme for demonstranter, red.)«, lød det fra Klaus Pedesen, da forhøret nærmede sig sin afslutning.

På det tidspunkt havde Tibetkommissionens udspørger Jakob Lund Poulsen stillet spørgsmål efter spørgsmål i næsten fire timer. Nu ville han så gerne vide, hvordan Klaus Pedersen havde det med angiveligt først at have nærlæst operationsbefalingen to et halvt år efter, han rent faktisk kom i besiddelse af den.

»Det er jeg rigtig ærgerlig over, fordi den har ligget der i rigtig lang tid. Havde jeg læst den på et tidligere tidspunkt, havde jeg reageret på den,« lød svaret.

»Den dér bemærkning var helt udenfor, hvad vi havde forestillet os. Så vi var ret chokerede begge to.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.