Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Senior er løbet fra tiden

Lovgiverne er ikke fulgt med udviklingen, mener forsker om de mange regler, der kan få ældre danskere til at føle sig diskrimineret.

Lovgivningen er ikke fulgt med udviklingen, hvor flere bliver ældre, og flere ældre forbliver aktive.
Lovgivningen er ikke fulgt med udviklingen, hvor flere bliver ældre, og flere ældre forbliver aktive.

Spørge-Jørgen har en god sag. Især når det gælder mennesker på 65 år og derover.

For hvorfor skal folk over 70 år forny deres kørekort hvert andet år? Hvorfor bliver man smidt ud af sin A-kasse, når man fylder 65? Hvorfor skal præster, dommere og militære embedsmænd forlade deres job, når de runder 70 år? Hvorfor nedsættes erstatning for varige mén gradvist med alderen?

Politikeres og andre beslutningstageres argumenter for aldersbestemte regler er blandt andet, at øget risiko for svækkelse og demens vil gøre en bilist farlig i trafikken, at man ikke både skal kunne få folkepension og dagpenge, at det bare er tradition. Argumenterne er lige så talrige som tallene, der viser, at vi både føder færre og færre børn samtidig med, at vi lever længere og tilmed er sunde og aktive, mens vi gør det. Og altså har overlevet samfundets fordomme om seniorer som svagelig ældrebyrde og gammelpotte med mimrekort. En gråsprængt trussel mod velfærdsstaten.

Spørge-Jørgens sag er god, fordi han har befolkningsstatistikken i ryggen:

Den 1. april 2013 passerede antallet af danskere på 65 år og derover en million. I 2039 vil vi være halvanden million ældre. Altså hver fjerde dansker. Over 100 mennesker runder 65 år hver dag. Det fortæller tal fra 2013 bearbejdet af Kommunernes Landsforening for Danmarks Statistik.

Man kunne blive ved med tal, der viser, at befolkningsudviklingen for længst har overhalet visse dele af samfundets indretning. Endnu et: Cirka 111.000 ældre er på arbejdsmarkedet. En stigning på rundt regnet 29 procent siden 2009. Alligevel og i parentes bemærket stadfæstede Højesteret i mandags i en sag rejst af Ældre Sagen for et medlem, at man automatisk ryger ud af en A-kasse på sin 65-årsfødselsdag.

Velfærdsgenerationen

Karen P. Munk er lektor i humanistisk sundhedsvidenskab og gerontopsykolog på Aarhus Universitet. Hun leder en ny forskningsgruppe med navnet Samfundets aldring. Her skal forskere, antropologer og filosoffer for første gang se på de samfundsmæssige og humanistiske konsekvenser af, at vi bliver stadig flere over 65 år. Blandt andet vil gruppen se på, hvordan 1950-generationen som den første store velfærdsgeneration møder alderdommen, og hvordan »samfundskagen« skal skæres og prioriteres i en fremtid med mange seniorer.

»Lovgiverne er ikke fulgt med udviklingen. De har ikke justeret reglerne i forhold til deres politiske ønsker om at holde ældre på arbejdsmarkedet og til ældres fysiske og psykiske formåen,« siger Karen P. Munk.

I takt med, at ældre danskere giver den gas i alle livets facetter, langt ud over hvad deres jævnaldrende gjorde før i tiden, er der også kommet større opmærksomhed på f.eks. aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet, mener Karen P. Munk. Ligesom der længe har været, når det gælder afskedigelse af handicappede, gravide og medarbejdere på barsel.

Karen P. Munk er dog optimistisk på sine ældre medborgeres vegne. Det vil gå, som det gjorde med kvinderne.

»Hvis du ser på alle de forestillinger og fordomme, der var om kvinder, da de mest var husmødre. Det var utroligt, hvad vi kvinder ikke kunne. Da det så blev økonomisk nødvendigt for samfundet, at de kom på arbejdsmarkedet, så var de fordomme fuldstændigt lagt ned. Sådan vil de samfundsmæssige nødvendigheder også gøre ved fordommene om ældre.«

Selv om hun ser lyst på fremtiden med mange aktive ældre, har samfundet stadig udfordringer med denne befolkningsgruppe, mener Karen P. Munk.

»Det er første gang, de ældre får så meget magt gennem stemmesedlen. Det er en demokratisk udfordring. Man kan se det på de politiske partier. Alle har et sideblik til de mange ældre.«

Hun fortæller, at politikere også andre steder er optaget af fænomenet. I Østrig har man f.eks. nedsat valgretsalderen til 16 år for at »skabe en bedre balance«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.