Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Selskab fra diktaturstat købte udstyr af Forsvaret

Kontrollen var ikke god nok, da Forsvaret i 2013 solgte ud af sit materiel til et selskab med tætte bånd til problemstaterne Eritrea og Sydsudan, erkender Forsvaret. De ved ikke, hvor udstyret havnede.

Trods våbenembargo mod Eritrea lykkedes det i 2013 en eritreansk mand bosat i denne boligblok i Göteborg at købe materiel fra det danske forsvar. Her ved man ikke, om materiellet reelt er endt i Eritrea. Foto: Linda Kastrup
Trods våbenembargo mod Eritrea lykkedes det i 2013 en eritreansk mand bosat i denne boligblok i Göteborg at købe materiel fra det danske forsvar. Her ved man ikke, om materiellet reelt er endt i Eritrea. Foto: Linda Kastrup

Det var aldrig tanken, at Forsvarets gamle udstyr skulle ende på adressen i den svenske boligblok, som det i første omgang var blevet solgt til.

Boligblokken er 42 vinduer bred og otte vinduer høj. En gruppe børn løber forbi skilte, der fortæller, at området er overvåget med kamera. Der er tremmer for kældervinduerne. Et nyt bordbænkesæt er låst fast med stor hængelås og en tung kæde.

Her i boligområdet Biskopsgården uden for Sveriges næststørste by, Göteborg, bor en mand, der kommer fra Eritrea. Landet, der kaldes »Afrikas Nordkorea« er et diktatur berygtet for undertrykkelse af civilbefolkningen og systematiske brud på menneskerettighederne. Derfor gælder der strenge FN-regler mod at sælge udstyr, som kan bruges af landets militær.

Med et eritreansk momsnummer og en adresse, der henviser dels til Biskopsgården, dels til Eritreas hovedstad, Asmara, har manden fra boligblokken imidlertid i 2013 uden problemer købt køretøjer af det danske forsvar for mere end 350.000 kroner med sit selskab Betru PLC.

Men det var aldrig meningen, at Forsvarets to gamle lastbiler og en blokvogn skulle stå på parkeringspladsen mellem grønthandleren og shawarma-butikken. Den eritreanske mand fungerer som mellemmand.

»Jeg købte udstyret for min far, der bor i Eritrea. Jeg fungerer bare som en postkasse i Sverige,« siger han.

Stor uvished om salg

Manden er et eksempel på, hvordan Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) ikke altid ved, hvor det brugte udstyr havner, og om det i sidste ende havner i diktaturer, som det på grund af våben­embargoen kan være forbudt at støtte med brugt militært udstyr.

Manden fra Eritrea siger gentagne gange til Berlingske, at udstyret skulle bruges til civile formål i et transportselskab. Men han vil ikke oplyse, hvem hans far er, eller hvad selskabet i Eritrea hedder.

I dag er Forsvaret selv i tvivl om, hvor udstyret reelt er havnet. Deres vurdering er midlertid, at det sandsynligvis er endt i Uganda. Men det kan ikke siges med sikkerhed, erkender FMIs salgschef, Bjarke Heiberg-Iürgensen.

Og det er netop problemet, mener Morten Bøås, forskningsprofessor i afrikanske konflikter ved Norsk Utenrikspolitisk Institutt.

»Den danske sag viser, at hvis forsvaret sælger både til nationale og internationale markeder, skal de være ekstremt forsigtige. For du ved aldrig, hvor det her udstyr ender henne. Lastbilerne kan blive brugt til gode formål, men de kan også bruges til aggressive og undertrykkende formål. Problemet er, at vi ikke ved det,« siger Morten Bøås.

Det er politisk bestemt, at FMI skal tjene penge på det gamle udstyr, som det danske forsvar ikke længere kan bruge. For det tunge materiel som kampvogne og krigsskibe gælder der strenge danske og internationale regler. Men det udstyr, som anses for at være civilt, ligesom lastbilerne, kræver reelt kun en køber med et firmanavn og et aktivt momsnummer, oplyser FMI.

Berlingske kunne søndag fortælle, at en stribe danske lastbiler ifølge FN-dokumenter og en gennemgang af Forsvarets salgsmateriale endte i hænderne på militæret i diktaturstaten Eritrea via to norske mellemmænd, som nu er idømt bøder for brud på våbenembargoen. Forsvarsminister Peter Christensen (V) er nu kaldt i samråd om sagen.

Forsvaret: Det var en fejl

Selskabet »Betru PLC« er opført med adresse i Eritreas hovedstad i FMIs system. Det er dog et andet selskab, der står på salgskontrakten, som Berlingske har fået indsigt i. Det gør i stedet Ezra Trading, der ifølge salgsdokumenterne på daværende tidspunkt havde hovedkvarter i Juba, hovedstaden i en af verdens nyeste stater, det borgerkrigshærgede Sydsudan. Også for Sydsudan gælder en våben- og materielembargo besluttet af EU.

»Det er for mig at se tilnærmelsesvis fuldstændig foragt for menneskerettigheder og for de tusindvis af mennesker, der er berørt af disse konflikter. Sydsudan er meget ustabilt. Hvis der er den mindste tvivl om, at udstyr kan ende der, så skal man slet ikke sælge det,« siger Morten Blomqvist, seniorrådgiver i udviklingsorganisationen IBIS.

FMI erkender, at de reelt ofte kun har haft meget grundlæggende oplysninger om de selskaber, de har solgt civilt udstyr til.

Selskabet Betru PLC har ikke købt udstyr siden august 2013, og sidste år lukkede FMI for deres konto, fortæller Bjarke Heiberg-Iürgensen.

»Vi vidste godt, at det var et firma i Eritrea. Vi løber ikke fra, at der var en adresse i Eritrea, der havde et eritreansk VAT-nummer,« siger han.

Hvilke tanker gjorde I jer om, at virksomhedens hovedkontor lå i Sydsudan?

»Jeg var ikke bekendt med, at hovedkontoret lå i Sydsudan. Jeg har først trukket papirerne ud fra vores system nu. Opfattelsen dengang var, at det gik til Kenya. Kontrollen har ikke været så tilstrækkelig, at man dengang satte sig ind i og vurderede, hvor køre­tøjerne gik hen,« siger han.

Hvad har ikke været tilstrækkeligt?

»Der har ikke været en konkret overvejelse om, at firmaets hovedkontor lå i Sydsudan.«

Var det en fejl, man indgik denne aftale?

»Havde vi i dag – efter de norske udførselssager rapporteret som mulige embargoovertrædelser i 2013 – set købere som denne søge at oprette sig, ville vi kræve yderligere klarhed og forventeligt afvise køberregistrering.«

Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) mener, at FMI bør tænke sig bedre om.

»Danmark bliver nødt til at udvise et forsigtighedsprincip. Hvis man har mistanke om, at det kan ende galt, er det ikke ulovligt at finde alternative købere,« siger han.

Forsvarsminister Peter Christensen (V) har ikke ønsket at udtale sig til Berlingske. Han har tidligere sagt, at det kan være svært at sikre sig mod uheldige handler, men at Forsvaret søger at minimere risikoen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.