Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Seksårig dreng drak af sin fars flydende ecstasy

En seks-årig dreng fra Skive blev lørdag lagt i kunstig koma på intensivafdelingen på Viborg Sygehus efter at have indtaget flydende ecstasy.

Det oplyser politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive til Skive Folkeblad.

Drengen kom for skade at drikke væsken med det narkotiske stof i forbindelse med en køretur sammen med sine forældre, en 30-årig mand og en 26-årig kvinde, lørdag eftermiddag. I et ubevogtet øjeblik fik drengen fat i farens drikkedunk, der lå i konsollen i bilens førerdør, og drak af den. Da det blev opdaget, blev drengen kørt på børneafdelingen på Viborg Sygehus, hvorfra han blev overført til intensivafdelingen og lagt i kunstig koma, idet han var blevet så svag, at han var nødt til at få hjælp til at trække vejret, fortæller Niels Bach.

Klokken 23 lørdag aften fik politiet så den gode nyhed fra sygehuset, at drengen nu var vågnet op og havde det godt. Det var lægens vurdering, at drengen formentlig ikke får fysiske mén af episoden, oplyser Niels Bach til Skive Folkeblad

I mellemtiden havde politiet med narkohunde været på besøg hjemme hos drengens forældre i Skive. Her fandt man ud over den flydende ecstasy også syv gram kokain og nogle anabolske steroider. Den 30-årige far blev af samme grund sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Niels Bach oplyser, at sagen nu vil blive videregivet til de sociale myndigheder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.