Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Seks mistænkte bag mordbrand i Aalborg anholdt i Polen

Politiet løfter for første gang sløret for identiteten på de to ofre, der mistede livet ved brand i januar.

Polsk politi har anholdt seks personer, der er formodede gerningsmænd til en mordbrand i Heimdalsgade i Aalborg 10. januar, hvor to mennesker omkom.

Det bekræfter vicepolitiinspektør Frank Olsen, Nordjyllands Politi, søndag i en pressemeddelelse.

Politiet har hidtil holdt kortene tæt til kroppen og kun oplyst, at de døde var en kvinde og en mand.

Nu oplyser politiet for første gang, at der er tale om en 30-årig polsk kvinde, mens den anden menes at være en af de formodede gerningsmænd til branden.

En obduktion har vist, at ofrene døde som følge af varme og kulilteforgiftning.

Ifølge Ekstra Bladet, der omtaler sagen søndag, holdt et bordel til på adressen.

Efter branden flygtede en gruppe på fem-syv personer fra stedet, og dem har politiet siden ledt efter. En af gerningsmændene blev forbrændt på benene og den nederste del af kroppen.

Nordjyllands Politi har efterforsket sagen i samarbejde med polsk politi.

Efterforskningen har vist, at et antal formodede gerningsmænd kørte fra Polen til Danmark, hvor de anstiftede branden, inden de umiddelbart efter vendte tilbage til Polen.

Seks personer er blevet anholdt i april, mens to stadig eftersøges.

»Vi har haft kontakt til de polske myndigheder under hele forløbet, og det vil vi naturligvis fortsat have under sagens videre forløb,« siger Frank Olsen i pressemeddelelsen.

Det fremgår ikke, om dansk politi vil kræve de seks personer udleveret til Danmark med henblik på at stille dem for retten.

Kvinden opholdt sig midlertidigt på adressen i Danmark. Hun vil snarest blive overført til sine pårørende i Polen, oplyser politiet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.