Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Se listen: Store kommunale forskelle på pædagogers sygefravær

Sygefraværet for pædagoger er faldet, viser nye tal fra kommunerne og regionernes løndatakontor. Tallene dækker over store kommunale udsving.

Jonna Yvonne Carlsen er 73 år, har været pædagog siden 1980 og er i dag pædagogisk leder i institutionen Margrethe Sogns Børnehus. Næste år trækker hun sig tilbage, men hun tvivler på beslutningen hver eneste dag.
Jonna Yvonne Carlsen er 73 år, har været pædagog siden 1980 og er i dag pædagogisk leder i institutionen Margrethe Sogns Børnehus. Næste år trækker hun sig tilbage, men hun tvivler på beslutningen hver eneste dag.

Når mangel på tid gør, at det dagligt ikke er muligt at trøste grædende børn i landets daginstitutioner, skyldes det i mindre grad end før, at personalet er væk på grund af sygdom.

Pædagogernes sygefravær er faldet siden 2015, viser nye tal fra kommunernes og regionernes løndatakontor. Det pædagogiske personale i landets daginstitutioner var i gennemsnit væk 13,7 dage på grund af sygdom i 2016, i 2015 var sygefraværet på 14,5 dage for pædagoger og medhjælpere i landets daginstitutioner.

En lærer i folkeskolen var til sammenligning syg 11,2 dage i 2016.

»Der er ikke nogen tvivl om at sygefraværet blandt pædagoger er for højt, selvom det er faldet lidt,« siger Mette Aagaard Larsen, der er faglig sekretær i pædagogernes fagforening BUPL.

Glostrup Kommune har det højeste sygefravær. De 248 pædagoger og medhjælpere var i gennemsnit syge i 18,9 dage. I den nordjyske kommune Struer er det pædagogiske personale mindst sygefravær. De 103 pædagoger og medhjælpere var i gennemsnit syge 7,7 dage i 2016.

I København er det pædagogiske personale mere syge end gennemsnittet. 14,5 dage var medarbejderne i Københavns kommunes daginstitutioner fraværende på grund af sygdom. Det svarer til 6,4 procent. Gennemsnittet for sygefraværet for hele landet er 6,1 procent.

Det høje sygefravær kan nedbringes, men kommunerne bliver nødt til opgive deres »alle over en kam politik, hvor de tror en politik kan gælde for alle institutioner,» mener Mette Aagård Larsen.

»De to ting vi ved der virker er, når pædagogerne selv har været har med til at beslutte, hvad der skal ske for at nedbringe sygefraværet, og det andet er noget så lavpraktisk som, at der er tid til at vaske hænder på alle børnene. Det sidste kan være svært at nå, når man er alene med 27 børn,« siger Mette Aagaard Larsen, faglig sekretær i pædagogernes fagforening BUPL.

Siden 2007 har sygefraværet varieret mellem 13, 9 og 15,5 dage for landets pædagogiske personale. Sygefraværet var også nede på 13,9 dage i 2012, og det er det laveste fravær, der er målt de sidste ti år.

Pædagogernes høje sygefravær er »bekymrende«, mener Mia Amalie Holstein, velfædspolitisk chef i Cepos.

»Når der samlet set et et så højt sygefravær, tyder det på, at der er et stort problem med ledelse på det her område,« siger Mia Amalie Holstein.

Tidligere undersøgelser viser, at det kan lade sig gøre at reducere sygefraværet blandt pædagoger betydeligt. I 2014 blev det kendt at Kerteminde Kommune havde formået at sænke sygefraværet blandt pædagoger med 40 procent.

Michael Ziegler, formand for KL's løn og personaleudvalg, synes at det er lige lovlig frisk at konkludere på baggrund af pædagogernes sygefravær, at der er store ledelsesmæssige problemer på institutionsområdet. de

»Generelt er det sådan for de kommunalt ansatte, at sygefraværet har været faldende, og det er et resultatet af, at der arbejdes systematisk med det ude i kommunerne. Det handler selvfølgelig om god ledelse og tæt dialog mellem ledelse og medarbejdere. Det kan gøres forskelligt fra sted til sted, det vigtige er, at man har fokus på det, for et højt sygefravær er simpelthen for dyrt, og det gør, at borgerne ikke får den service, som de ellers kunne få,« siger Michael Ziegler, formand for KL’s løn og personaleudvalg. 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.