Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Se listen: I disse job er man mest - og mindst - stresset

Læger er mest stressede, mens jord- og betonarbejdere og brandmænd ikke føler sig særligt stressede. Det viser ny rapport.

Arkiv: Brand i busser
Arkiv: Brand i busser

Læger, socialrådgivere og gymnasielærere er blandt de jobgrupper, hvor de ansatte føler sig mest stressede.

Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

De har gennemført en spørgeskemaundersøgelse for tredje gang, og præsenterer nu en række udvalgte resultater for arbejdsmiljø og helbred i 2016. De første gange, de lavede undersøgelsen, var i 2012 og 2014.

En af underkategorierne i den store undersøgelse er stress.

Undersøgelsen viser, at den gennemsntlige stress-score ligger på omtrent samme niveau som i 2012 og 2014. Der er spurgt til, om man har følt sig stresset inden for de sidste to uger.

Her er læger de mest stressede. Det er ikke første gang, at undersøgelser peger på stress blandt læger. Unge læger bliver syge af 1813-stress, skrev Berlingske for tre år siden. Stressede læger stormer til psykolog, viste en opgørelse i 2011. Nu er lægerne altså nummer et, når det gælder stress blandt jobgrupper i Danmark.

»Lægerne på sygehusene har nu i mange år været underlagt et massivt pres for at øge tempoet. De skal hele tiden behandle flere patienter på grund af skrappe produktivitetskrav. Det fører til, at vi får mange henvendelser fra medlemmer, der oplever et alt for stort pres i hverdagen. De oplever, at de ikke kan nå at løse deres opgaver inden for arbejdstiden, og at kvaliteten i behandlingen og omsorgen for patienterne kommer under pres,« siger Overlægeforeningens formand, Anja Mitchell.

»Det er ekstremt belastende, når man har med alvorligt syge mennesker at gøre. Og det er en af grundene til, at vi arbejder for at få fjernet produktivitetskravene på sygehusene og i stedet vil fokusere på kvaliteten i behandlingen.«

I den modsatte ende af skalaen findes blandt andet jord- og betonarbejdere og brandmænd.

»Det er selvfølgelig meget glædeligt, at medarbejdere ikke føler sig stresset. De belastningstyper, vores medarbejdere er udsat for, er stress på en anden måde – f.eks. følelsesmæssigt stress. Det kan medføre nogle andre ting end den generelle stress,« siger pressetalsmand for Hovedstadens Beredskab, Tim Ole Simonsen, der dog tager forbehold for, at der er stor forskel på jobtyperne.

»Vores brandfolk har generelt få operative opgaver i løbet af et døgn, hvorimod vores ambulancefolk har mange,« siger Tim Ole Simonsen.

Se listen over de fem mest - og mindst - stressede arbejdsgrupper herunder:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.