Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Se listen: Her klarer skoleelever med ikke-vestlig baggrund sig bedst - og værst

Inger Støjberg (V) vil tage hårdt fat, så børn med indvandrerbaggrund klarer sig bedre i folkeskolen. Ny analyse fra Integrationsministeriet viser store forskelle på, hvordan kommunerne evner at løfte dem.

Der er stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at løfte elever med ikke-vestlig baggrund, viser ny analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Arkivfoto fra Tingbjerg Skole i Brønshøj.
Der er stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at løfte elever med ikke-vestlig baggrund, viser ny analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Arkivfoto fra Tingbjerg Skole i Brønshøj.

Børn og unge beskrives ofte som Danmarks vigtigste ressource.

Der er bare stor forskel på, hvordan landets kommuner evner at uddanne folkeskoleelever med ikke-vestlig baggrund. Deres gennemsnitlige karakterer ved afgangsprøven varierer meget.

Bedst lykkedes det 2010-2016 for Nyborg Kommune, hvor elevernes gennemsnitlige afgangskarakterer var 6,7 mod et forventet gennemsnit på 5,8. Dårligst gik det for Faxe Kommune, hvor elevernes karaktergennemsnit var på 4,5, mod det forventede gennemsnit på 5,7.

Det viser en ny analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, og den bliver en del af det grundlag, som regeringen bygger sin varslede indsats mod parallelsamfund på.

»Vi skal bruge analysen til at blive bedre,« siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V):

»Det handler ikke om at dunke nogle kommuner, men om at motivere dem til at blive som de bedste.«

Analysen giver intet svar på, hvorfor eleverne klarer sig bedre i Nyborg end i Faxe. Ministeren ser heller ingen logisk sammenhæng mellem, at Brønderslev, Kolding, Skive og Faaborg-Midtfyn ligger i den øvrige top-fem, mens Favrskov, Vordingborg, Helsingør og Tønder indtager de øvrige pladser i bund-fem.

Det vil ministeren nu opklare, og i mellemtiden antager hun, at billedet afspejler kommunernes vilje til at sætte hårdt ind på dét, som hun kalder et af de afgørende integrationsområder.

Hun sammenligner skoleanalysen med en tidligere analyse af flygtninges vej ind på det danske arbejdsmarked, hvor kommunernes grad af insisteren viste sig at være afgørende. Skive har f.eks. ansat en sygeplejerske, som folk, der melder sig syge, skal konfronteres med.

»Jeg kan i hvert fald se, at der i den grad er kommuner, der har viljen og evnen til at sætte ind. Det er de kommuner, der flytter noget, når det handler om at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet. Og jeg vil næsten lægge hovedet på blokken for, at nøjagtigt det samme er tilfældet her,« siger Inger Støjberg.

I Nyborg glæder borgmester Kenneth Muhs (V) sig over, at indsatsen tilsyneladende virker. I kommunens børnehaver er målet at skabe situationer, hvor børnene øver det danske sprog. I skolerne holdes børnene i særlige modtageklasser, så længe det er nødvendigt, og selv om det koster mere.

»Hele vejen igennem stiller vi krav til børnene og deres forældre. Vi er tydelige om vores kultur og faglige krav. Det gør det alt andet lige også lettere, når man kommer til Danmark - uden at kende vores institutionskultur - og skal forsøge at afkode det hele,« siger borgmesteren.

Mikkel Dam (LA) er formand for Faxe Kommunes Børn & og Læringsudvalg og folkeskolelærer. Han kalder analysen »trist læsning«.

»I Faxe Kommune må vi spørge os selv, om vi har haft for lidt fokus på tidlig sprogindsats, på tæt forældresamarbejde og den stærke faglighed, der gerne skulle være i grundskolen. Som kommune bliver vi nødt til at lære af eksempelvis Nyborg, der er en kommune, som vi kan sammenligne os med,« siger Mikkel Dam.

Den nye analyse ligger i et krydsfelt mellem uddannelse og integration. Men Inger Støjberg forklarer, at hendes ministerium analyser alt, der handler om integration, og at lige præcis skolegangen for elever med indvandrerbaggrund har afgørende betydning.

»Vi kan se, at alt for mange ikke-vestlige børn kommer meget, meget dårligt ud af folkeskolen. De får problemer med at komme videre i uddannelsessystemet, og det er bare kimen til at klare sig dårligt i Danmark,« siger ministeren og tilføjer:

»Vi bliver efter min mening nødt til at tage drastiske midler i brug.«

Hvilke midler har du i tankerne?

»Ja, det vil du se, når vi kommer lidt længere frem.«

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) varslede i sin nytårstale, at regeringen lægger an til en storoffensiv mod parallelsamfund i Danmark. Regeringens indsats forventes at komme snart, måske i næste uge.

Du kan læse hele ministeriets liste her:

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.