Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Se kortet: Så mange pædagoger tager sig af dit barn

Nye tal viser store forskelle på normeringerne i daginstitutionerne. Postnummeret skal ikke afgøre, hvor meget omsorg et barn skal have, lyder det fra BUPL. Ikke kun normeringer sikrer god kvalitet, anfører KL.

Efter lang tids tilløb er der endelig verificerede tal for normeringerne i daginstitutionerne i 75 af landets 98 kommuner. Arkivfoto fra Vognmandsparkens Børnehave i Roskilde.
Efter lang tids tilløb er der endelig verificerede tal for normeringerne i daginstitutionerne i 75 af landets 98 kommuner. Arkivfoto fra Vognmandsparkens Børnehave i Roskilde.

Der er stor forskel på, hvor meget tid pædagogerne i landets daginstitutioner har til at trøste, holde øje med og stimulere børn i vuggestuer og børnehaver. Det viser en opgørelse over normeringerne i daginstitutionerne i landets kommuner, som pædagogernes fagforbund BUPL har udarbejdet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Statistikken over normeringerne blev sat i gang i 2015, men har tidligere været forsinket og fejlbehæftet. Nu er der imidlertid verificerede tal fra 75 ud af 98 kommuner.

Ifølge BUPLs opgørelse er der i gennemsnit 3,5 børn pr. ansat på stuerne i de danske vuggestuer, mens der er 6,8 børn pr. ansat i børnehaver. I de bedst normerede kommuner er der tre børn pr. voksen i vuggestuen og seks børn for hver voksen i børnehaven, mens der i de dårligst normerede kommuner er fem børn pr. voksen i vuggestuen og 8,5 børn pr. voksen i børnehaven.

»Vi skal have lukket de sorte huller, hvor der er alt for mange børn pr. voksen. Danmark er så lille et land, at det ikke kan være rigtigt, at børn tilbydes så skæve opvækstbetingelser. Det er urimeligt, at postnummeret skal være afgørende for, hvor meget omsorg og nærvær det enkelte barn skal have,« siger Elisa Bergmann, der er formand for BUPL.

BUPL opererer med en »smertegrænse« på tre børn pr. voksen i vuggestuer og seks børn pr. voksen i børnehaver. For et par dage siden viste en undersøgelse i Altinget, at otte ud af ti kandiater til det forestående kommunalvalg mener, der skal være en fast grænse for, hvor mange børn der må være pr. pædagog i børnehaver og vuggestuer.

Minimumsnormeringer er imidlertid en dårlig idé, lyder meldingen fra Leon Sebbelin (R) fra Rebild Kommune, der er formand for KLs børne- og kulturudvalg.

»Det er for forsimplet, og vi skal ikke jagte firkantede tal. Normeringerne er en vægtig faktor, men det er ikke det eneste forhold af betydning. Her i Rebild Kommune udgør pædagoger eksempelvis 71 procent af personalet mod 59 procent på landsplan. Både pædagogandel og normeringer har betydning for kvaliteten, og det samme kan man sige om forældresamarbejde, ledelse og sygefravær. Der er store lokale forskelle,« siger Leon Sebbelin.

Opgørelsen siger ikke noget om hverdagsnormeringen, idet pædagogerne ikke er fuldtallige på stuen gennem hele dagen, og institutioner typisk er tyndt bemandet i ydertimerne. Tidligere i år viste en medlemsundersøgelse fra BUPL, at tre ud af fire pædagoger i løbet af dagen er alene med i gennemsnit 17 børn i gennemsnitligt 56 minutter.

»Normeringen betyder utroligt meget for kvaliteten af en daginstitution,« mener Elisa Bergmann:

»Pædagoger i daginstitutioner skal sørge for, at små børn trives og udvikles, at de får et godt sprog, og at de udvikler sig motorisk og bliver selvstændige, livsduelige mennesker. Vi ved fra forskningen, at de første år i et barns liv er de allervigtigste, og rigtigt mange børn tilbringer mange timer i daginstitution hver dag.«

Er København bedre end Frederiksberg?

Danmarks Statistik opgør normeringerne inklusive ledere, mens BUPL opgør normeringstal uden ledere, da lederne efter fagforbundets mening typisk ikke indgår i normeringen. I begge opgørelser medregnes støttepersoner, mens der ikke tages højde for sygefravær.

Men alle disse forhold gør, at normeringstallet ikke kan stå alene, lyder det fra formanden for børneudvalget på Frederiksberg, Karsten Lauritsen (R). På Frederiksberg må pædagogerne i børnehaverne ifølge BUPLs tal tage sig af 7,8 børn. I nabokommunen København er det tilsvarende tal noget lavere, 6,4 børn. Hvad betyder det for kvaliteten?

»På Frederiksberg har vi muligvis dårligere normeringer end København, men min påstand er, at vores institutioner er lige så gode, hvis de ikke er bedre end Københavns,« siger Karsten Lauritsen.

Han nævner, at der indgår flere støttepersoner i normeringen i Københavns Kommune, fordi de har flere børn med behov for støtte, end Frederiksberg har. Til gengæld har Frederiksberg flere små institutioner med egne ledere, der delvist indgår som arbejdskraft på stuerne.

»Det er for snævert kun at tænke på normeringer, men normeringer har bestemt en betydning, og det giver god mening at investere i daginstitutionsområdet og forebygge problemer, inden problemerne vokser sig store,« siger han.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) siger i en skriftlig kommentar, at kommunalpolitikerne har mulighed for at fastsætte de normeringer, de mener, er rigtige i forhold til de lokale forhold.

»Jeg har stor tiltro til, at de løfter den opgave bedst muligt, og som minister har jeg ingen planer om at blande mig i, hvordan kommunerne løser deres opgaver ned til mindste detalje.«

Ministeren mener, at kommunerne med den ny opgørelse fra Danmarks Statistik har et godt grundlag for at drøfte normeringerne, og hun undrer sig over, at BUPL nu har udarbejdet en anden opgørelse ud fra tallene. Så har vi ikke længere et fælles grundlag at diskutere på, påpeger Mai Mercado.

»Derfor synes jeg også, man skal tage BUPLs opgørelse med et gran salt,« siger børne- og socialministeren.

Klik på din kommune og se dens normering:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.