Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Se hele listen: Tre danske restauranter blandt verdens 50 bedste

Noma, Geranium og Relæ er at finde på prestigefyldt liste over verdens 50 bedste spisesteder.

Geranium - den eneste danske restaurant med tre michelinstjerner - er placeret som nummer 28 på listen.
Geranium - den eneste danske restaurant med tre michelinstjerner - er placeret som nummer 28 på listen.

New York. Tre af verdens 50 bedste restauranter ligger i Danmark.

I hvert fald hvis man skal stole på listen fra World's 50 Best Restaurants, der blev offentliggjort mandag aften i New York.

Noma, der flere år har toppet listen, indtager en femteplads, mens Geranium - den eneste danske restaurant med tre michelinstjerner - er placeret som nummer 28.

Relæ er for andet år i træk blevet kåret til verdens mest bæredygtige restaurant og fik en samlet placering som nummer 40 i top-50. Alle tre spisesteder ligger i København.

Listen er sammensat af en gruppe af knap 1000 ledende skikkelser inden for den internationale restaurationsbranche.

Horesta, hovedorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet i Danmark, kalder listen et sted "for de ypperste spisesteder i verden".

- De flotte danske placeringer vil helt sikkert give endnu flere internationale madelskere lysten til at søge mod Danmark, når sulten for både oplevelser og gastronomi skal stilles, siger Katia K. Østergaard, der er topchef i Horesta, i en pressemeddelelse.

Den italienske restaurant Osteria Francescana er for første gang nummer et på listen. Den overhaler spanske El Celler de Can Roca, der i år må tage til takke med andenpladsen.

Der er restauranter fra 23 lande på seks forskellige kontinenter på årets liste fra World's 50 Best Restaurants. Spanien fylder godt i toppen med tre steder i top-10.

Danske Noma toppede senest listen i 2014, men rykkede sidste år ned som nummer tre og har altså nu taget to skridt yderligere tilbage på 2016-listen.

Her er listens top-10 samt de danske restauranter på listen:

1. Osteria Francescana, Italien

2. El Celler de Can Roca, Spanien

3. Eleven Madison Park, USA

4. Central, Peru

5. Noma, Danmark

6. Mirazur, Frankrig

7. Mugaritz, Spanien

8. Narisawa, Japan

9. Steirereck, Østrig

10. Asador Etxebarri, Spanien

(28. Geranium, Danmark)

(40. Relæ, Danmark)

Kilde: www.theworlds50best.com

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.