Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Se din middagsmad i øjnene

Landet over springer kogræsserlaug op som det ukrudt, der uden græssende kreaturer dominerer skønne naturområder. Medlemmerne stiller arbejdskraft til rådighed mod at få kød og naturoplevelser.

De fire unge kvier på Avedøre Strandeng – tre af blandet hereford/limousine-ophav og en ren belgisk blå – udfører med deres græsning vigtig naturpleje for Hvidovre Kommune, som ejer arealet. Og til efteråret kommer de i fryseren hos de 24 medlemmer af kogræsserforeningen, der har købt andele i kvierne, og som hen over sommeren skiftes til at tilse kreaturerne. Foto: Linda Kastrup
De fire unge kvier på Avedøre Strandeng – tre af blandet hereford/limousine-ophav og en ren belgisk blå – udfører med deres græsning vigtig naturpleje for Hvidovre Kommune, som ejer arealet. Og til efteråret kommer de i fryseren hos de 24 medlemmer af kogræsserforeningen, der har købt andele i kvierne, og som hen over sommeren skiftes til at tilse kreaturerne. Foto: Linda Kastrup

På enge og overdrev landet over erstatter græssende kreaturer i stigende grad slåmaskinerne, der forhindrer naturområder i at springe i uønsket skov eller krat. Kreaturerne er mere nænsomme og effektive end slåmaskinen – og så smager de betydeligt bedre.

Arbejdskraften til pasning af dyrene leveres af private borgere – typisk byboere – der slår sig sammen i foreninger, såkaldte kogræsserlaug, om at »lease« nogle kvier af en landmand og sætte dem på græs sommeren over. Arealet stilles til rådighed af en grundejer, som dermed får udført en naturplejeopgave.

»Kødet bliver jo helt usædvanligt lækkert, når dyrene græsser og kun får naturlig føde. Men vores primære formål er at drive naturpleje, og vi gør det nok mest for hyggens skyld, for der er mange gode oplevelser herude,« siger Susanne Lentz, til daglig fysioterapeut på et sygehus, i fritiden formand for »Fåre/Kogræsserforeningen på Avedøre Strandeng«.

Foreningen er stiftet i 2002 på Hvidovre Kommunes opfordring og har i dag 24 medlemmer, som både har får og kvier på de kommunale arealer ud mod Kalveboderne.

Der er rift om kogræsningen

Foruden køer kan afgræsningen også udføres af heste, geder, får og noget så eksotisk som vandbøfler. Enkelte græsserlaug har overvintrende dyr, men de fleste foreninger køber kvier og lam om foråret og får dem slagtet til oktober, hvor kødet fordeles mellem medlemmerne. Kiloprisen ligger pænt under tilsvarende kvalitetskød hos slagteren, men også pænt over supermarkedets værste tilbud.

»Vi er kommet for langt væk fra produktionen af maden. Vi ved ikke, hvad vi putter i munden, og vi har behov for at komme tættere på det, vi spiser. Og der er en fantatisk nærhed og ro i at følge sådan nogle køer, der går og gumler. Og der er god læring i det, både om naturen og hvor maden kommer fra,« siger Nick Leyssac fra Dansk Naturfredningsforenings projekt »Giv naturen en hånd«.

Der er ikke et nøjagtigt overblik over antallet af kogræsserlaug. Men interessen er stigende, melder både naturfredningsforening og landbruget.

»Vi har set en fordobling af nystiftede foreninger de seneste to år. Hvis man vil have den type natur, vi synger om i højskolesangene, med blomster i enge, og koen der gumler, så skal vi have græssende kreaturer. De giver større variation i vegetationen end slåmaskinerne. Det er bare ikke rentabelt for landmændene at have fire-ti køer gående på et lille areal, og både Naturstyrelsen og kommunerne har et helt uendeligt græsningsbehov, også i de små, bynære naturperler,« siger Nick Leyssac.

Datingside for kogræssere

På Danmarks Naturfredningsforening kan man registrere sin kogræsserforening eller finde én i nærheden.

Nogle af foreningerne melder om lange ventelister, men der er et stort overskud af græsningsarealer. Der findes ligefrem en »datingside«, Graesning.dk, som skaber kontakt mellem kogræsserne og grundejerne. Der er 43 annoncer fra både offentlige og private grundejere, der søger kreaturer til at afgræsse små arealer.

Den nordjyske landboforening Agri Nord har drevet Graesning.dk i mere end fem år og set en nærmest eksplosiv vækst i interessen.

»Nogle af randarealerne kan man slet ikke køre i, så landmanden har en stor udfordring i at opfylde lovkravene om naturpleje af de miljøfølsomme områder. Kreaturerne kan nemmere bevæge sig rundt, og vi er rigtig glade for at formidle kontakten,« siger Claus Larsen, kvægrådgiver for Agri Nord.

Følg middagsmaden på webcam

Som medlem af et græsningslaug skal man et par gange på en sæson ud og tilse dyrene, tjekke om hegnet stadig er helt, om dyrene ser raske ud, og om de har vand. Selv om man ikke har tid eller lyst til markvandring, kan man godt få oplevelsen af at se middagsmaden vokse op. I gårdbutikker kan man ofte få lov til at klø de kommende leverandører af kød under hagen, og på Sydfyn går fem nyfødte kalve netop nu rundt under overvågning af webkameraer. Hvis man køber en andel i en kalv, kan man på hjemmesiden minkalv.dk følge med i dens naturlige økololgiske kalveliv. Indtil den bliver slagtet og leveret til døren.

»Vi troede, det ville være noget for børnefamilier, men det appellerer mest til »madøre-segmentet«. Især de lidt ældre, der har tiden og pengene til at gøre noget særligt ud af måltiderne. Det er dem, der beder os om ikke at hakke plukkødet, for de vil gerne selv have fingre i det hele,« siger gårdejer Lars Granhøj, der til daglig er IT-mand i Odense og derfor fandt det nærliggende at peppe andelstanken og det økologiske op med moderne teknologi.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.