Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Satellitter skal bringe Arktis tættere på

Udenrigsministeren løfter på en konference om Arktis sløret for store planer om at overvåge flytrafik overalt på kloden og give de nordligste egne ordentlig telekommunikation.

Med opsendelsen af en række satellitter får Grønland bedre telekommunikation samtidig med at hele kloden, inklusive Arktis, får bedre styr på flytrafikken.
Med opsendelsen af en række satellitter får Grønland bedre telekommunikation samtidig med at hele kloden, inklusive Arktis, får bedre styr på flytrafikken.

Grønland skal have bedre telekommunikation, og hele kloden, inklusive Arktis, skal have ordentligt styr på de titusinder af fly, der bevæger sig rundt om Jorden. Store del af kloden er i dag nemlig mørkelagt, når det gælder muligheden for at følge fly over hav- og polarområder. Men fra 2018 vil et storstilet satellitprojekt med dansk deltagelse gøre det muligt at følge alle fly, uanset hvor de befinder sig, i realtid.

På en international konference i Aarhus torsdag om udviklingen af Arktis vil udenrigsminister Kristian Jensen (V) løfte sløret for regeringens ambitioner om at udvikle Grønland blandt andet ved sikre befolkning og virksomheder adgang til moderne telekommunikation, altså internet.

»Vi prioriterer Arktis af strategiske grunde og af hensyn til befolkningen. Vi ønsker at skabe bæredygtig økonomisk vækst. Vi har brug for bedre infrastruktur, særlig indenfor telekommunikation for at kunne lave erhvervsudvikling og bane vej for investeringer,« siger Kristian Jensen. Han påpeger, at satellitbaseret telekommunikation er blevet markant billigere, og fremhæver de to offentligt-private projekter, der nu er undervejs. Det ene, Aireon, er med deltagelse af statens selskab, NAVIAIR, ved at forberede opsendelsen af 66 nye satellitter, som gør det muligt at overvåge flytrafik, men de har også andre indbyggede muligheder.

Det andet projekt er et rent dansk, mindre projekt, som skal sende en såkaldt »nanosatellit« op over Arktis, hvor satellitten blandt andet skal holde øje med skibstrafikken.

»I Arktisk Råd står Danmark i spidsen for arbejdet med udviklingen af satellit- og telekommunikation i det arktiske område. For skal man udnytte skibstrafikken ordentligt og sikre, at flytrafikken kan følge de kortere ruter over Nordpolen, så kræver det en større sikkerhed i forbindelse med ruterne,« siger Kristian Jensen.

Gennem NAVIAIR, der har ansvaret for flytrafikken over Danmark, Færøerne og Grønland, ejer staten seks procent af Aireon. De øvrige partnere i samarbejdet er Canada, Iridium Communications (USA), Irland og Italien.

Arktisk samarbejde fungerer

Ligesom den tidligere regering ønsker den nuværende at fastholde Arktis som et unikt område, hvor de arktiske nationer samarbejder fredeligt efter internationale regler.

»Samarbejdet kører, som vi aftalte det i Illusiat-erklæringen fra 2008. Vi har lavet konkrete aftaler, for eksempel på fiskeri-området, som viser, at vi arbejder tæt sammen,« siger Kristian Jensen og nævner også formaliseringen af de arktiske landes forum for kystvagtsamarbejde som et eksempel på et godt operativt samarbejde mellem alle arktiske nationer, inklusive Rusland.

»Jeg ved godt, at der også kører noget russisk symbolpolitik i Arktis, men i forhold til de konkrete skridt, der tages, går samarbejdet godt, og det vil vi arbejde for at holde fast i. Vi har ingen interesse i en optrapning, selv om vi selvfølgelig står fast på de interessser, vi har som Kongeriget Danmark og specifikt i forhold til Grønland,« tilføjer ministeren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.