Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

SAS slipper for erstatning til kunder efter forsinkelse

Højesteret er fredag kommet frem til et andet resultat end by- og landsret i sag om erstatning til passagerer.

Arkivfoto: SAS slipper for at betale erstatning for forsinkelse.
Arkivfoto: SAS slipper for at betale erstatning for forsinkelse.

En flok flypassagerer får ikke kompensation, efter at deres flyrejse med SAS fra København til Washington blev forsinket med 3 timer og 43 minutter.

Det oplyser Højesteret.

I både by- og landsretten var passagererne ellers blevet tilkendt erstatning på over 10.000 kroner, fordi deres fly blev forsinket på grund af et uvejr med mange lyn.

Egentlig skulle de være landet i den amerikanske hovedstad klokken 15 lokal tid 13. september 2013. Men det skete først cirka fire timer senere.

Forsinkelsen på turen skyldtes, at der på en flyvning dagen før på samme rute var opstået problemer. På grund af heftigt uvejr med mange lyn blev maskinen omdirigeret til Philadelphia.

I fredagens afgørelse fra Højesteret lagde retten vægt på, at det var usædvanlige omstændigheder, der førte til, at flyet landede i Philadelphia 12. september 2013.

Sagen blev afgjort på baggrund af EU-regler.

De siger, at selskaber skal betale for forsinkelser på tre timer og mere - med mindre de kan undskylde sig med "usædvanlige omstændigheder", og det var netop, hvad var tale om i dette tilfælde.

Desuden mener retten, at SAS gjorde, hvad selskabet kunne for at undgå forsinkelsen.

»Højesteret frifandt herefter flyselskabet for passagerernes krav om kompensation,« står der i afgørelsen.

I byretten og landsretten blev de 24 passagerer hver tilkendt en kompensation på 600 euro, hvilket i alt svarer til 107.464 kroner. Ifølge Ekstra Bladet var der tale om en gymnasieklasse.

Gymnasieklassen fra Gribskov Gymnasium nåede på grund af forsinkelsen ikke en flyafgang i Washington, der skulle tage dem videre til North Carolina, hvor nogle værtsfamilier ventede på dem, har en gymnasieelev tidligere fortalt til Ekstra Bladet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.