Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Samfundstjeneste går sin sejrsgang i retssystemet

Domstole afsiger flere domme med samfundstjeneste. Anklager går i Højesteret for at ændre dom om børneporno.

København: En mindre sag om børneporno fra Jylland er blevet afgjort med samfundstjeneste, men dommen er for mild, mener anklagemyndigheden.

Derfor skal sagen helt til tops i retssystemet. Anklagemyndigheden har fået tilladelse til at anke en afgørelse fra Vestre Landsret, oplyser Procesbevillingsnævnet mandag.

Initiativet sker samtidig med, at samfundstjeneste nærmest er blevet et hit ved domstolene.

Antallet af den slags domme steg sidste år med 20 procent i forhold til det foregående år, oplyser Lene Skov i Kriminalforsorgen mandag til Ritzau.

I den konkrete sag om børneporno blev en mand i november af Vestre Landsret idømt 60 dages fængsel, som dog blev gjort betinget af, at han udfører samfundstjeneste.

Han lå inde med 75 billeder og syv filmsekvenser. Desuden distribuerede han 29 filer med børneporno til tre andre.

Men hverken byretten eller landsretten kunne følge anklagerens krav om ubetinget fængsel.

Den dømte havde kun det forbudte materiale i kort tid, mængden var begrænset - og desuden spiller det en rolle, at han ikke tidligere er straffet.

Men nu får Højesteret altså det sidste ord. Og det skyldes, at Rigsadvokaten tilsyneladende er på vagt og forsøger at gribe ind, hvis der afsiges domme, som man anser for at være for milde.

Også en landsretsdom om brandstiftelse på Vestsjælland er for nylig blevet indbragt for Højesteret. Her slap den ene af de to tiltalte for at komme i fængsel.

- På alle områder med ny lovgivning følger vi med i udviklingen, har statsadvokat Jens Røn sagt til Ritzau.

- Nye regler kan give anledning til grænsespørgsmål, har han udtalt om baggrunden for at søge om anke til Højesteret.

Den store stigning i antallet af domme skyldes en lovændring, som trådte i kraft 1. maj. Hensigten var netop, at samfundstjeneste skal bruges mere end tidligere.

Nu skal kriminalitetens art ikke have samme betydning som tidligere.

Og for at sætte ekstra skub på udviklingen har Kriminalforsorgen sendt et såkaldt rejsehold ud til samtlige byretter og til de lokale anklagere. Holdet har orienteret grundigt om lovændringen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.