Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Salærer for millioner: Så meget er Jan Fogs boligkartotek værd

Ejendomsmægler Jan Fog blev 66 år.
Ejendomsmægler Jan Fog blev 66 år.

Alt i alt er der ejendomme til salg på Jan Fogs hjemmeside for 497.380.000 kr.

34 af ejendommene er til salg i Danmark for en samlet sum på 425.830.000 kr. To ejendomme er til salg i Frankrig til 61 mio. kr. To ejendomme i Filippinerne til 1.050.000 kr, mens der er en ejendom til salg i Italien til 9,5 mio. kr.

I et tidligere interview med BT, har Jan Fog udtalt, at han tager tre pct. i salær. Står det til troende, er der altså et fiktivt salær for 14.921.400 kr. i Jan Fogs kartotek.

Der er dog flere forbehold. Det er ikke altid sikkert, at alle ejendomme optræder på hjemmesiden. Bl.a. kan der være ønsker om diskretion. Det er heller ikke sikkert, at alle ejendommene ville kunne blive solgt til den udbudte pris.

Jan Fog havde en en succesfuld forretning, hvor han solgte huse i landets dyreste område nord for København. Desuden solgte Jan Fog huse i Filippinerne, Italien og rigmandsparadiset Côte d’Azur i Sydfrankrig.

Her er Jan Fogs dyre salg:

14,95 mio. kr.

Penthouse på Langelinie på næsten 200 m2 på Østerbro i København.

12,9 mio. kr.

Jægersborg Alle tæt ved Bernstoffsparken i Charlottenlund.

14,9 mio. kr.

Engelsk rækkehus på Vitus Berings Alle i Klampenborg.

14,9 mio. kr.

Hvidpudset villa i Taarbæk, direkte til Øresund.

10,5 mio. kr.

Luksuslejlighed på Tuborg Boulevard.

Konkurrenter har frit slag

Der er ikke noget, der forhindrer Jan Fogs konkurrenter i at forsøge at erobre kunderne, som har sat ejendomme til salg hos den afdøde mægler. Det oplyser formanden for Dansk Ejendomsmæglerforening, Torben Strøm.

Der er frit slag for alle mæglere?

»Ja, man må kontakte hinandens kunder i henhold til de gældende regler i markedsføringsloven,« siger han.

Også selv om der ligger en underskrevet formidlingsaftale?

»Ja,« siger Torben Strøm, som forklarer, at det af formidlingsaftalen - kontrakten mellem kunden og mægleren - fremgår, hvornår en kunde kan komme ud af aftalen, og hvad det eventuelt koster. En formidlingsaftale kan desuden indeholde forhold, som mægleren og kunden via forhandling er blevet enige om.

Ifølge hjemmesiden var Jan Fog den eneste mægler i firmaet. Hvad betyder det?

»Reglerne fra 1. januar i år er således, at der skal være en ansvarlig mægler på den enkelte sag. I tilfældet, hvor en mægler afgår ved døden, skal virksomheden have en fornuftig og rimelig tid til at finde en ny ansvarlig mægler,« siger Torben Strøm, der mener, at ‘en ansvarlig mægler’ godt kan være den advokat, der tager sig af en eventuel bobehandling.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.