Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Said Mansour kan ende på tålt ophold

Det bliver svært at sende »boghandleren fra Brønshøj« hjem, hvis ikke Marokko leverer »markante forbedringer« på menneskerettighedsområdet, mener Amnesty. Forsvarsadvokat vil klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Dansk-marrokaneren Said Mansour. (Foto: Carl Redhead/Scanpix 2016)
Dansk-marrokaneren Said Mansour. (Foto: Carl Redhead/Scanpix 2016)

Den kontroversielle islamist Said Mansour kæmper med næb og klør for at blive i Danmark, selv om Højesteret én gang for alle i går slog fast, at han ikke længere har ret til hverken at kalde sig selv for dansker eller at opholde sig her i landet.

Landets øverste retsinstans stadfæstede onsdag en dom fra Østre Landsret, hvor 56-årige Said Mansour i 2015 blev idømt fire års fængsel samt udvisning og fratagelse af den danske del af sit dansk-marokkanske statsborgerskab.

Samme dag lyder det fra Said Mansours forsvarsadvokat, Michael Juul Eriksen, at han på vegne af sin klient vil klage over afgørelsen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med henvisning til den konven­tionsbeskyttede ret til at ytre sig.

»Hvis man begynder at udvise folk, fordi man ikke vil høre på deres holdninger, så forhindrer man folk i at komme til orde. Det er ikke en tradition, man har haft i Danmark. Det gør man op med, når man udviser folk for at have en holdning,« siger Michael Juul Eriksen.

Said Mansour blev først ved byretten på Frederiksberg og siden ved Østre Landsret dømt for at opfordre til terrorisme ved i 2013 blandt andet at skrive, at »terror er en pligt ifølge Allahs religion« i et opslag på Facebook. Derudover uploadede han til samme hjemmeside et fabrikeret billede af bladtegneren Kurt Westergaards hoved i et toilet omgivet af blod og ild med teksten:

»Sandelig I vidste det, så smag den. Ildens straf venter de vantro«.

Før det, i 2007, blev Said Mansour ligeledes dømt for at opildne til terror gennem sit islamistiske forlag, Al Nur. Dengang fandt politiet CDer på hans adresse med hyldesttaler til de 19 mænd, som stod bag angrebet på World Trade Center i New York 11. september 2001.

Kan ikke sendes hjem til tortur

Afgørelsen om at fratage Said Mansour den danske del af statsborgerskabet har været en mulighed, fordi han sideløbende har haft marokkansk statsborgerskab. Det store spørgsmål efter Højesterets-afgørelsen er imidlertid, om det i praksis lader sig gøre at eksekvere udvisningen.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet oplyser til Berlingske, at det i sidste ende vil være udlændingemyndighedernes afgørelse. Men det var onsdag ikke muligt fra styrelsen at få svar på, hvad mulighederne er for at udvise til Marokko.

Ifølge Said Mansours forsvarsadvokat, Michael Juul Eriksen, har de danske myndigheder imidlertid allerede sagt nej to gange til at udlevere Said Mansour.

»Første gang i 2006 og igen i 2015 har man sagt nej til Marokko, fordi de er kommet med nogle mærkelige sigtelser for nogle ting, der skulle være foregået lang tid efter, at han overhovedet har været i landet. Yderligere er det kommet frem, at der er folk dernede, som er blevet udspurgt omkring ham og nærmest været udsat for tortur. I det hele taget har der været enorm interesse fra Marokkos side for at få ham til landet,« siger Michael Juul Eriksen:

»Alene det, at han er dømt for terror, er et problem i forhold til myndighederne dernede. Og så er der det her med, at de altså har et horn i siden på ham. Det tror jeg ret sikkert vil føre til, at man vil sige fra de danske myndigheders side, at han ikke reelt kan udvises til Marokko og derfor skal være på tålt ophold her i Danmark.«

Samme vurdering lyder fra jurist i Amnesty, Claus Juul, som har fulgt sagen.

»Som det ser ud dernede lige nu, kan han formodentligt ikke sendes til Marokko, og det er, fordi der er en meget håndgribelig risiko for, at han vil blive tortureret. Problemet med Marokko er, at der nærmest er rutinemæssig – Amnestys kilder siger systematisk – brug af tortur. Og det er alle mulige former for grov tortur, ophængning i kroge, brændemærkning og waterboarding,« siger Claus Juul.

Han henviser til, at Højesteret i afgørelsen undgår at tage stilling til spørgsmålet om eksekvering af hjemsendelsen.

»Der er en menneskeretlig regel, som ikke står til at bøje, og det er den med at udlevere folk til forfølgelse. Det forbehold gælder ubetinget. Det er klart, at det er en knude, Højesteret ikke kan løse. Det vil også betyde, at hvis ikke Marokko inden for de næste to-tre år kan udvise markante forbedringer på menneskerettighedsfronten, så vil han ikke kunne udsendes,« siger Amnesty-juristen.

Udlændingemyndighederne skal be­hand­- le sagen om udvisning af Said ­Mansour, efter at han har afsonet sin dom på fire års fængsel.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.