Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sager om farligt medicinsk udstyr er næsten femdoblet

De seneste år har Sundhedsstyrelsen modtaget langt flere indberetninger om sager, hvor medicinsk udstyr har skadet eller kunne have skadet patienter.

Kunstige hofter, som nedbryder knogler og væv. Brystimplantater, der lækker. Og kanyler, der går i stykker og giver patienterne blå mærker.

Ovennævnte er blot tre eksempler på, at såkaldt medicinsk udstyr har skadet de patienter, som det ellers skulle hjælpe. Og den slags sager er der blevet markant flere af, skriver Jyllands-Posten.

De seneste ti år er antallet af hændelser om fejl og skader, som landets læger og andre fagfolk indberetter til Sundhedsstyrelsen, næsten femdoblet.

Alene i fjor modtog Sundhedsstyrelsen 1.819 indberetninger, og det er knap 20 procent flere end i 2011, viser styrelsens seneste årsrapport.

Den udvikling vækker bekymring i Sundhedsstyrelsen.

»Der kan være nogle rigtig alvorlige sager imellem, så det er bestemt foruroligende,« siger enhedschef for medicinsk udstyr Henrik G. Jensen til Jyllands-Posten.

Han finder det dog positivt, at antallet af sager stiger, da det langt fra er alle hændelser, der bliver indrapporteret til myndighederne.

»Vi ved, at der ligger et mørketal, som er meget større. Derfor er det altid godt, at vi får flere indberetninger, for det er jo forudsætningen for, at vi kan reagere.«

I Lægeforeningen ser man de mange sager som et udtryk for, at det er for let for fabrikanterne at få godkendt medicinsk udstyr. Her efterlyses det desuden, at de 70-80 forskellige godkendelsesorganer i EU strammer deres kontrol med produkterne.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) understreger over for Jyllands-Posten, at det er beklageligt, at flere patienter oplever komplikationer med medicinsk udstyr. Hun kalder det dog positivt, at antallet af indberetninger stiger.

»Men vi skal selvfølgelig også være proaktive. Vi skal ikke bare vente på, at der kommer indberetninger om medicinsk udstyr,« siger ministeren til avisen.

Astrid Krag har nu nedsat et udvalg, der skal kigge nærmere på medicinsk udstyr for at øge sikkerheden for patienterne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.