Sagen mod Olivers far skal gå om i Østrig

En østrigsk domstol har omstødt fængselsdommen over danske Thomas Sørensen, som sidste år blev dømt for at bortføre sin egen søn.

Danske Thomas Sørensen blev sidste år idømt et års fængsel for at bortføre sin søn i Østrig. Men fredag er dommen ifølge avisen Kronen Zeitung blevet omstødt ved en appeldomstol, og dermed skal sagen gå om ved byretten i Graz.

Årsagen til omstødelsen er en procedurefejl ved den oprindelige retssag tilbage i september sidste år, fortæller vicepræsidenten for appeldomstolen, Ulrich Leitner, til avisen. Dermed er dommen på et års betinget fængsel helt automatisk blevet annulleret, forklarer han.

Thomas Sørensen bortførte sin søn, den nu seksårige Oliver, i april 2012, efter han havde fået en dansk domstols ord for, at han havde forældremyndigheden. Men ifølge de østrigske myndigheder har moren myndigheden over den lille dreng.

Det ventes, at datoen for en ny retssag vil blive fastlagt i løbet af de kommende uger.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.