Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sag om omskæring af døtre skal i Højesteret

Et forældrepar fik i oktober ni måneders fængsel for omskæring af deres døtre. Nu kommer sagen i Højesteret.

Arkivfoto. Højesteret i København.
Arkivfoto. Højesteret i København.

Højesteret skal tage stilling til, hvor høj en straf et somalisk forældrepar skal have for at have ladet deres to døtre omskære under en rejse til Afrika.

Procesbevillingsnævnet oplyser tirsdag på sin hjemmeside, at nævnet giver tilladelse til, at Højesteret kan tage stilling til sanktionen. Højesteret skal dog ikke tage stilling, hvorvidt forældrene er skyldige.

I Vestre Landsret blev parret i oktober idømt ni måneders fængsel. Desuden blev moren udvist betinget med en prøvetid på to år.

Landsrettens dom var en mildere dom end den, der blev givet i byretten, hvor forældrene blev idømt halvandet års fængsel.

Forældrene er dømt skyldige i at få de yderste dele af klitoris skåret af på pigerne, der var 8 og 15 år, under en rejse til Afrika i 2015.

Den lavere straf i Vestre Landsret hang sammen med, at der ikke var oplysninger om, hvilken betydning indgrebet har haft for pigerne.

»Der er ikke tilvejebragt nærmere oplysninger om indgrebets betydning for pigerne, herunder betydning for deres seksualliv.«

»På den baggrund er der enighed om, at fængselsstraf i den konkrete situation må udmåles forsigtigt som følge af de manglende oplysninger,« sagde retsformanden i forbindelse med landsretsdommen.

Forældreparret har under sagen nægtet sig skyldige og afvist, at pigerne overhovedet skulle være omskåret.

De har i forbindelse med sagen fået pigerne undersøgt på et privathospital, som vurderede, at pigerne ikke var omskåret.

Det er kun anden gang, at der er faldet dom i en sag om kvindelig omskæring, og derfor er sagen principiel.

Forsvarsadvokat Palle Viuff, der repræsenterer moren, sagde efter landsretsdommen, at de muligvis ville have sagen i Højesteret.

Han havde håbet på en frifindelse, men det bliver ikke en mulighed i Højesteret, da retten kun tager stilling til strafspørgsmålet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.