Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sådan undgår du skjulte buræg

Buræg indgår i en lang række fødevarer som is, pasta og mayonnaise. Men de kan undgås.

. Selv om mange forbrugere i dag har et ønske om at undgå buræg og ikke køber æggene i supermarkedet, er det lettere sagt end gjort at slippe for madvarer, der indeholder buræg.

Der er typisk buræg i produkter som frisk pasta, is, lagkagebunde, mayonnaise, pasta, brød og småkager.

- Der er buræg i enormt mange produkter, sågar i rødvin, fordi man bruger æg til at fremstille rødvin. Det er rigtig svært for forbrugerne at undgå buræg, siger Pernille Fraas Johnsen, chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse.

Ifølge en undersøgelse som Analyse Danmark har lavet for Dyrenes Beskyttelse er det kun 41 procent af danskerne, der er klar over, at buræg indgår som ingrediens i mange færdigproducerede fødevarer.

61 procent af de adspurgte svarer, at de ville fravælge færdigproducerede fødevarer med buræg, hvis de havde valget.

Og forbrugerne kan i nogen grad vælge de skjulte buræg fra, selv om det kan være svært at gennemskue, hvilke æg, der er brugt i forskellige fødevarer. Det fremgår nemlig ikke altid af emballagen.

- Den eneste sikre måde at komme uden om buræg er at købe økologiske produkter eller købe produkter, hvor der står på emballagen, at der er brugt æg fra skrabehøns eller fritgående høns, som der for eksempel står på en del mayonnaise, siger Pernille Fraas Johnsen.

- I alle andre produkter kan man risikere, at der er brugt buræg, siger hun.

Langt de fleste supermarkeder i Danmark har fjernet buræg fra hylderne. Irma har ikke solgt buræg i 25 år og har også fjernet alle skjulte buræg i deres egne produkter.

Lidl har netop annonceret, at de også har fjernet skjulte buræg i butikskædens egne produkter fra 1. januar 2017, og Coop har ligeledes meldt ud, at de vil udfase brugen af buræg i deres egne varemærker.

Virksomheder som Løgismose, Svansø, Summerbird og Karen Volf har også valgt at stoppe brugen af buræg i deres produkter, ligesom der heller ikke længere er buræg i Toms Chokolade eller koldskål fra Arla.

Fakta: Disse fødevarer kan indeholde buræg:

- Søde sager: Is, cremepulver, kager som eksempelvis citronmåner, lagkagebunde, chokolade og småkager.

- Kolonialvarer: Mayonnaise, pasta, nudler, brød og leverpostej.

- Forproducerede fødevarer: Farsretter, færdigretter, dressinger, saucer som bearnaise, røræg, forårsruller, kød- og melboller og pålægssalater.

- Rødvin.

- Undgå buræg: Tjek på emballagen om fødevarerne er økologiske, eller om der er brugt æg fra fritgående høns eller skrabehøns.

Kilder: Landbrug & Fødevarer, Dyrenes Beskyttelse.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.